Nordjysk sanger vil gerne bo i København, men kan ikke slippe Thy: - Det skal være hæsblæsende og roligt
Selvom musikken trækker den nordjyske sangerinde Ellen Bathum til København, så vil hun altid holde fast i Thy
Opdateret 20. december 2021 kl. 13:05
THY: Volvo, villa og vovhund. Forestillingen om livet som voksen med sin familie. De tre v'er er dog skiftet ud med cabriolet og et lille hus på en fjern kyst med en hund. Fremtiden med sin store kærlighed er temaet i thyboen Ellen Bathums nye sang 'Rings Out'.
Hun har spillet på Alive og Roskilde Festival. De musikalske drømme er skrevet i et diasshow, som hun tager frem en gang om ugen for at få inspiration. Ifølge den elektroniske to-do liste bliver 2022 et vildt år. Her vil hun åbne orange scene på Roskilde Festival og vinde P3's talentpris.
Hør 'Rings Out' med ELBA her:
Hun vil det hele. Det forkromede familieliv og en gloværdig musikkarriere. For at det kan lade sig gøre, vil hun have to hjem.
Det ene skal være på hjemstavnen i Thy. Bulbjerg, Bøgsted Rende og Eshøj Skovplantage har set Ellen Bathum være både betænksom, ked af det og glad. Og den ro, den thyske natur giver hende, vil hun holde fast i.
Det andet hjem skal være i København, hvor de musikalske muligheder er større. Der er fart på, og store dele af det musikalske netværk bor her.
- Det skal være en kombination af det hæsblæsende og det rolige, siger Ellen Bathum, der udgiver musik under navnet ELBA.
Hun vil ikke kunne bo i Thy fuldtid. Hun vil mangle, at der er travlt. Men hun vil heller ikke kunne få en hverdag til at fungere fuldtid i storbyen.
Salt, heat
Waves on the water
Bird screams
Rosehips, lyme grass, buckthorn
You’re so close that I can smell your skin
As we’re drying in the sun
And you’re laughing when I lick your chin
We’re satisfied and and one
We could build a little house on a distant coast
tap out, grow old
let’s get a dog and a convertible
kneel boy, rings out, I want it all
We’ll get drinks in the summer sun
We’ll talk and make love
We could take the kids to the carnival
kneel boy, rings out, I want it all
Grains of sand
slip through my fingers
Now you’re close enough to feel me shake
I’m grateful that you’re here
and I shiver when you touch my leg
and whisper in my ear
We could build a little house on a distant coast
tap out, grow old
let’s get a dog and a convertible
kneel boy, rings out, I want it all
We’ll get drinks in the summer sun
We’ll talk and make love
We could take the kids to the carnival
kneel boy, rings out, I want it all
kneel boy, rings out, I want it all
kneel boy, rings out, I want it all
We could take the kids to the carnival
kneel boy, rings out, I want it all
- Jeg kan godt lide, de der udsving, det giver, når jeg har to uger, hvor det hele kører i et rigtig højt tempo. Det kræver så også, at man har en uge eller to, hvor man lader op og det hele ikke drejer sig om musik, siger sangerinden.
Hun ved godt, at det bliver svært at bo begge steder, men ikke umuligt.
Thy har givet en gave til sangerinden
I sin nye single 'Rings Out' bliver naturen fra Thy brugt som bagtæppe for den store kærlighed til sin udkårne. Hyben, marehalm og havtorn er nævnt, da hun selv kender det fra sin barndom.
- Det er lidt om en stor forelskelse i Thy, siger ELBA selv om sangen.
Selvom hun de seneste år har boet i Holstebro, København og nu i Esbjerg er Thy stadig det sted, hvor hun føler sig mest hjemme. I Thisted er der trygt og en ubetinget kærlighed fra familien.
Hun har fået en masse ting med fra en opvækst i Thy, som hun ikke vil være foruden. Dialekten er en ting, at hun er stabil er en anden og en tredje er, at hun er en arbejdshest.
- De ting er virkelig en gave, som Thy har givet mig.
En ting, der ofte blive nævnt som et kendetegn ved en nordjyde, er, at nordjyder bedre kan lide at gøre noget uden at snakke for meget om det. Det kender Ellen Bathum godt fra sig selv.
- Det hele skal ikke teoretiseres. Jeg vil helst bare gøre det, siger hun.
Glem verden i 3,5 minut
Det er ikke en tilfældighed, at sangen om det idylliske kærlighedsliv kommer i netop denne tid, hvor man ikke kan gå uden for døren uden at blive mindet om, at en sygdom raser i hele verden.
- Jeg havde et ønske om at skabe en opløftende, positiv kærlighedssang, fordi vi befinder os i en tid, hvor det er lidt dystopisk det hele, siger Ellen Bathum.
Sangen, som er skrevet med produceren og sangskriveren Søren Buhl Lassen og Asger Nordtorp Pedersen, skal være et positivt input i danskernes hverdag med corona, mundbind og håndsprit.
- Jeg håber, at det kan hjælpe med at glemme verden i 3,5 minut.
Titlen er et udtrykt for den ultimative kærlighedserklæring. Et frieri. Men om det er en direkte opfordring til kæresten hjemme i Thy, vil Ellen Bathum ikke komme nærmere.
- Jeg ved jo, han læser med. Så vi skal ikke presse ham, griner hun.
Sangen udkom fredag d. 13 november og kan høres på alle streamingtjenester, mens hun til foråret kommer med sin anden EP.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.