Operafestival: Aalborg har fået en bjergtagende katedral af en koncertsal

Sjældent har Sparafucile lydt så ulmende livsfarlig som her i akvavittens hellige haller, skriver Nordjyskes anmelder, der følte sig beruset efter åbningen af Aalborg Operafestival

Aalborg Operafestival starter imponerende ud til åbningskoncerten på Spritten, der 12. august kan fejre 90-året for sin indvielse. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Aalborg Operafestival starter imponerende ud til åbningskoncerten på Spritten, der 12. august kan fejre 90-året for sin indvielse. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Har du ikke tidligere sat dine ben i Brænderitårnet på Spritten, venter der lidt af en åbenbaring. Når man træder ind i det nedlagte industrianlæg, hvor etageadskillelserne så at sige hænger i luften med metaldøre, der fører ud i nowhere, føler man sig hensat til en film af den russiske mesterinstruktør Tarkovski og hans luvslidte, men sært sakrale scenarier.

Pludselig mærker man nærværet af et forgangent århundrede, der rummede to verdenskrige og alskens industrialisering. Brænderihallen er som en forladt katedral fra Østeuropa, men lyset falder magisk gennem tårnhøje vinduer ned på et symfoniorkester, der indtager deres pladser, mens publikum finder deres på interimistiske podier.

Aalborg Operafestivals åbningskoncert - Sp(i)rit - i Brænderitårnet på Spritfabrikken. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Aalborg Operafestivals åbningskoncert - Sp(i)rit - i Brænderitårnet på Spritfabrikken. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Pludselig er der også en dirigent, og mens festivalleder Peter Rønn og rådmand Mads Duedahl åbner ballet for den 20'ende udgave af Aalborg Operafestival, åbner de samtidig døren for et nyt kapitel af Aalborgs kulturhistorie. Et kapitel, der bør vække opsigt.

For det viser sig lige straks, at Aalborg med Brænderihallen har fået et formidabelt koncerthus med en bjergtagende og meddigtende akustik, et klangrum som straks folder sig ud over Aalborg Symfoniorkester og dirigenten Giordano Bellincampi, når orkestret sætter gang i de sprudlende overgange mellem forte og piano i ouverturen til ”Bortførelsen fra Seraillet”.

Og selv pianissimoet er klangrigt! Træblæserne står så skært og skønt, men i løbet af koncerten vinder strygerne frem og er til sidst helt alene i det, der skal vise sig at blive en absolut kulmination.

Men først skal der kåres en vinder af årets festivalpris. Forinden følger flere optrin med sidste års Simon Duus, hvis både ømme og dramatisk udtryksfulde barytonklang folder sig ud i Leporellos arie fra Mozarts ”Don Giovanni”. Vi hører ham senere i Don Basilios Arie om bagtalelse fra ”Barberen i Sevilla”, en psykologisk tour-de-force, og Simon Duus lader intet tilbage at ønske i karakteriseringskunst.

Nicolai Elsberg, modtageren af årets festivalpris, blev sidste år udnævnt Årets Operatalent under årets Copenhagen Opera Festiv. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Nicolai Elsberg, modtageren af årets festivalpris, blev sidste år udnævnt Årets Operatalent under årets Copenhagen Opera Festiv. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Afsløringen af årets vinder er en velberegnet overraskelse, nemlig bassen Nicolai Elsberg, der har en baggrund i den rytmiske musik, men afslører et fuldblodigt, imponerende talent i det klassiske repertoire. ”In Diesen Heilgen Hallen” fra ”Tryllefløjten” er ikke for begyndere, men Nicolai Elsberg formidler med stor autoritet og klangfylde rollens sammensatte etos. Det er nu, at strygerne vinder frem i klangbilledet, og cello og bas overtager akkompagnementet i Verdis dystre duet mellem Rigoletto og lejemorderen Sparafucile - mesterligt programsat af dirigenten i fornemmelse for de to kunstneres samspil og stemmetyper. Sjældent har Sparafucile lydt så ulmende livsfarlig som i strygernes figurer.

Når Giordano Bellincampi slår sine sortklædte vingeslag i Brænderihallens katedral, sker det med hele talentets agilitet. Ro i forening med lidenskab. Han har udvidet sit virkefelt med meget muntre og oplysende introduktioner, tilført en sand tilbøjelighed for gastronomiens velsignelser, så vi blev klogere på italiensk kogekunst.

Den italienskfødte danske dirigent og trombonist, Giordano Bellincampi, kan opleves igen til Opera i Rebild på søndag. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Den italienskfødte danske dirigent og trombonist, Giordano Bellincampi, kan opleves igen til Opera i Rebild på søndag. Foto: Nicolas Cho Meier / Musikkens Hus

Men da indtraf et af den slags mirakler, som kunstnerisk intuition kan bevirke. Ud af ”Babettes Gæstebud” fiskede Bellincampi en komposition af Per Nørgaard, skabt til Gabriel Axels filmatisering, en pastorale, udelukkende for strygere, og fremført aldeles sublimt af orkestret. Her blev vi med både subtile og robuste virkemidler ført lige til evighedens port. Det var aldeles mageløst.

Lige her i akvavittens hellige haller, var det en afslutning på koncerten, som var mere end berusende.

Aalborg Operafestival har et righoldigt tilbud af arrangementer de kommende dage. På lørdag opføres en operaudgave af Jacob Ejersbos roman ”Nordkraft”. Og hvor ellers end på teatret, der bærer romanens titel som navn? På søndag afholdes ”Opera i Rebild”, igen med Bellincampi som dirigent.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden