ABBA er tilbage efter 40 år: Derfor er de så populære

En af populærmusikkens største succeshistorier - ABBA - gør comeback efter 40 års stilstand. Men hvorfor er den svenske popgruppe blevet så ekstremt populær? Her er fem af forklaringerne

ABBA fotograferet midt i 70'erne. Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

ABBA fotograferet midt i 70'erne. Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

ABBA er tilbage.

Efter næsten fire årtiers stilhed fra den svenske supergruppe kom nyheden pludselig: Til november udkommer albummet "Voyage", der består af ti nye sange. Det meddelte bandet på et pressemøde torsdag aften.

To af numrene er allerede udgivet digitalt, og nyheden har bragt popfans verden over i ekstase.

Nyheden kom på et stort anlagt pressemøde i London i torsdags. Foto: Fredrik Persson/TT/Ritzau Scanpix

Nyheden kom på et stort anlagt pressemøde i London i torsdags. Foto: Fredrik Persson/TT/Ritzau Scanpix

Men hvad er det, der gør ABBA til et popfænomen i en helt særlig kategori? Hvorfor har gruppen opnået så massiv succes gennem årene - også efter opbruddet i begyndelsen af 80'erne?

Nordjyske har allieret sig med Henrik Smith-Sivertsen, der er forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i populærmusik - med et indgående kendskab til ABBA.

Her udpeger han fem af de vigtigste grunde til, at en firemandsgruppe fra Sverige - bestående af Björn, Benny, Agnetha og Anni-Frid - udviklede sig til et af de største popnavne, verden har set.

Henrik Smith-Sivertsen forsker i populærmusik - herunder den svenske - og har blandt andet udgivet den videnskabelige artikel "The Story of Svensktoppen: How the Swedish Music Industry Survived the Anglophone 1960s and Invested for the Future". Foto: Karsten Bundgaard / Det Kongelige Bibliotek

Henrik Smith-Sivertsen forsker i populærmusik - herunder den svenske - og har blandt andet udgivet den videnskabelige artikel "The Story of Svensktoppen: How the Swedish Music Industry Survived the Anglophone 1960s and Invested for the Future". Foto: Karsten Bundgaard / Det Kongelige Bibliotek

1: De tog pop alvorligt

- ABBA var gennemført hele vejen igennem. Som koncept og rent musikalsk. De var perfektionister, der gik efter den perfekte pop - og lavede en fortælling ud af det. Og så var de bare bundmusikalske. Det musikalske håndværk var også gennemført. De tog pop alvorligt og brugte virkelig meget tid på at fintune deres sange, så de blev små, selvstændige popværker. Musikalske analyser af ABBA's kompositioner er altså ikke helt enkle. Der er så mange lag, der drejer i alle mulige retninger. Musikken blev jo nærmest videnskabeligt udviklet til at blive radiohits, hvilket de også blev. Og da de havde fået styr på hele det maskineri, fortsatte de bare.

- Ambitionen var udtalt fra begyndelsen. Især takket være Stig Anderson (gruppens manager og medsangskriver, red.), som var deres læremester. Hans biografi er én lang opskrift på, hvordan man laver den perfekte popsang. Den sidste sang, han var med til at skrive, var ”Dancing Queen”. Så stoppede han, for så kunne han ikke komme tættere på den perfekte popsang.

OM ABBA

ABBA var en svensk popgruppe bestående af Benny Andersson (født 1946), sang og keyboard, Björn Ulvaeus (født 1945), sang og guitar, Agnetha Fältskog (født 1950), sang og den norskfødte Anni-Frid "Frida" Lyngstad (født 1945), sang. ABBA debuterede i 1970 og fik sit navn i 1973. Gruppen vandt i 1974 det europæiske Melodi Grand Prix med sangen 'Waterloo'.

Navnet ABBA er dannet af forbogstaverne i de fire medlemmers fornavne: Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid.

Afgørende for ABBA's tilblivelse og succes var Stig "Stikkan" Anderson (1931-1997). Han var gruppens manager, pladeproducent på mærket Polar Music, havde en fortid som succesrig popsnedker og skrev sammen med Andersson og Ulvaeus flere af ABBA's internationale hits.

Stilistisk byggede ABBA på raffineret genbrug af elementer fra 1960'ernes pop og rock. Med sit slageragtige melodirepertoire og ungdommelige, moderigtige glitter-image nåede gruppen et bredt publikum. Gruppen er aldrig officielt blevet opløst, og gennem næsten 40 år indspillede de ikke musik sammen. De har ikke optrådt live sammen siden 1982.

Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog forsøgte sig efter 1982 med et par soloalbums, og Björn Ulvaeus og Benny Andersson skrev den internationalt anlagte musical Chess (1984) samt den Vilhelm Moberg-inspirerede Kristina från Duvemåla (1995).

I 1992 oplevede ABBA en revival, da synthpop-gruppen Erasure udgav den succesfulde EP 'ABBA-esque' med dertil hørende videoer. Samme år blev opsamlingsalbummet 'ABBA Gold' udgivet.

Senest har gruppen oplevet stor succes gennem jukebox-musicalen 'Mamma Mia' (1999), der havde premiere i London og i 2008 blev filmatiseret i Hollywood.

For sine indtjeninger på ABBA indstiftede "Stikkan" Anderson i 1989 den internationale Polar Music Prize, der hvert år siden 1992 er blevet tildelt en anerkendt repræsentant for den rytmiske og den klassiske musik.

I 2013 åbnede ABBA The Museum i Stockholm.

ABBA nåede at udgive otte studiealbum fra 1972 til 1982. Undervejs – og ikke mindst efterfølgende – har de udgivet et stort antal opsamlingsalbummer samt to live-albummer. Og til november udkommer altså albummet 'Voyage', der består af ti sange, hvoraf to allerede er udgivet.

Kilde: Den Store Danske

2: De var kompromisløse

- ABBA stod for ideen om, at man godt kunne have kunstneriske ambitioner, selv om man lavede popmusik. Det kommer også an på, hvad man mener med kunst. Der kan man jo også spørge: Skal det overhovedet være finkulturelt, og hvem skal i øvrigt bedømme det? De var hamrende kommercielle, men de forsøgte hele tiden at forfine deres håndværk for at komme tættere på den perfekte pop. Og de var de første, der tillod sig at stå ved den holdning. Lady Gaga og Beyonce gør det samme i dag, hvor avantgarden jo ligger inden for netop populærmusikken.

- Det er ikke sådan, at ABBA aldrig har lavet eksperimenter, men de har altid været bedst, når de har holdt sig til den stramme radiopop.

3: Timingen var ikke dårlig

- ABBA brød igennem i 70'erne, hvor der var meget alvor i musikken med meget venstreorienterede vinde, der blæste rundtomkring. Men ABBA gik bare all in. De lavede pop, som ikke skulle lyde som andet end pop, og det gjorde dem til en modpol. De var ikke de eneste - der var for eksempel også hele glambevægelsen med David Bowie og så videre - men de lå lige i midten og sugede til sig. Der er også masser af kønsspørgsmål, når det handler om ABBA. Deres attitude var feminin med mænd i høje stilletter, så deres stil var også en fuckfinger til det meget maskuline rockunivers, der dominerede totalt på det tidspunkt.

TOP-TI OVER ABBA'S HITS

'Dancing Queen' (1976)

'Super Trouper' (1980)

'Knowing Me, Knowing You' (1977)

'Take A Chance On Me' (1978)

'Fernando' (1976)

'The Winner Takes It All' (1980)

'Mamma Mia' (1975)

'The Name Of The Game' (1977)

'Chiquitita' (1979)

'Gimme! Gimme! Gimme!' (1979)

Kilde: Official Charts Company 2021 (opgjort ud fra fysiske salg, downloads og afspilninger)

4: Det svenske ophav og den svenske lyd

- En anden grund til deres succes er, at de netop ikke kommer fra England eller USA. De skrev på engelsk, men kom hverken fra USA eller England, hvor de blev rigtig store. I dag er vi vant til det, men dengang var det fuldstændig weird. ABBA var de første, der gjorde det, og deres musik lød anderledes end den popmusik, man var vant til - fordi de kom fra Sverige med nogle andre musikalske traditioner end de amerikanske og engelske.

- I en dansk kontekst kan ABBA være pisseirriterende, for hvorfor var der ingen danske bands, der forsøgte det samme? Men Danmark var et helt andet sted på det tidspunkt.

Det kommende album, "Voyage", udkommer 5. november. Foto: Fredrik Persson/TT/Ritzau Scanpix

Det kommende album, "Voyage", udkommer 5. november. Foto: Fredrik Persson/TT/Ritzau Scanpix

5: Klangen i ordene

- En anden nøgle til at forstå ABBA's succes er ganske enkelt deres lyd. Deres tekster er simple, men det er klangtekster. Ordene er valgt, fordi de lyder godt. Det er en vigtig pointe: Hvis der var nogen, der vidste, at ord ikke bare er ord, men også musik, var det ABBA. De valgte ikke ordene, fordi de skulle betyde et eller andet særligt. De skulle først og fremmest lyde godt. Björn (Ulvaeus, red.) sagde det selv i et interview i slutningen af 70’erne, hvor en journalist blev ved med at spørge ham, hvad deres budskab var. Han svarede, at det ikke handlede om ordenes betydning - det handlede om klangen af ordene. Hvorfor synger de ordet 'waterloo'? Det gør de, fordi det lyder godt, og resten af sangen handler bare om at nå frem til det ord. Det insisterede de på, og det er der mange, der har lært af siden. For der kan godt ligge mening andre steder end i ordene, og musikken kan også have mening i sig selv.

"Voyage" udkommer 5. november 2021. Bandet har annonceret, at det kommende album bliver efterfulgt af en hologram-koncert i London i 2022.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.