Anmelder om Melodi Grand Prix: Tamt show - indlysende vinder

Var det virkelig det bedste af det bedste? Spørger vores musikanmelder

Reddi vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix 2022. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Reddi vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix 2022. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anmeldelse af Dansk Melodi Grand Prix 2022, lørdag 5. marts 2022 i Herning

HERNING:"You can try me, you can't stop me, and I will never let it go"...

Lige på stregen - med 37 procent af stemmerne mod 32 og 31 procent til de øvrige finalister - nåede bandet Reddi lige nøjagtigt i mål (og videre til Torino i maj) med den på én gang sårbare og heftige "The Show". En rask gang herligt trodsig, stærkt Pink-inspireret poprock, der går rent ind, og som sikkert også kan nå langt til finalen.

Hørt tilpas mange gange er "The Show" faktisk klart det mest interessante bidrag ved et ellers bemærkelsesværdigt tamt og i flere stræk kedeligt Melodi Grand Prix.

Flere gange måtte man sidde og tænke, om det virkelig var det bedste af det bedste af det bedste, dansk pop og rock kan stille med for tiden?

Bemærkelsesværdigt mange af de otte bidrag havde noget umiddelbart tillokkende over sig - men endte som noget lidt for halvhjertet eller halvfordøjet. Med for lidt, der for alvor stak ud og trak op.

På nogle punkter har børnenes og de unges MGP ikke være godt for de voksnes (eller hele familiens) Melodi Grand Prix.

For ikke nok med, at flere af fortidens børnetalenter er vendt tilbage - der var også sært MGP-agtigt over flere sange, måske især det nummer, der tydeligvis var lagt an på at fyre mest op under festen, Fuld Effekt med "Rave med de hårde drenge", der i udpræget grad lød som hoppe-dakkedak for begyndere.

Ikke overraskende var det Reddi - med blandt andre livsstykket Ihan Haydar bag trommerne - der nåede i finalen sammen med den yderst fængende "Hallelujah" med trioen Conf3ssions og "Let Me Go" med Josie Elinor og Jack Warren.

Netop "Let Me Go" er nok det bedste nummer, Ed Sheeran ikke selv har skrevet - det var i hvert fald i næsten ekstrem grad Sheeran-præget, men tabte muligvis på, at Jack Warrens stemme er så meget mere spændende og udtryksfuld end Josie Elinors mere ordinære.

Og "Hallelujah" taber nok også i længden på at stå stille for længe - når trioen (med flot, stort kor bag sig) er nået til omkvædet første gang, er der ikke så meget mere at hente.

En eller anden i DR har gemt brugsanvisningen fra år til år - uden at rette i den - og derfor bliver fyldsnakken, mens vi venter på næste nummer (eller afgørelsen af afstemningen), ved med at bevæge sig mellem det akavede og det aldeles ligegyldige.

Ideen med løs snak i baren før hvert nummer faldt til jorden - så hellere en ganske kort præsentation af hver enkelt deltager - og mens Tina Müller i næsten ekstrem grad hviler i sig selv som en helt naturlig værtinde, kæmper Martin Brygmann stadig med en lidt for barnagtig tilgang i snakken med andre. Han må godt skrue ned for bemærkninger som "Det var goooodt" og "Nååååårh", som voksne har det med at sige til små børn, når de har præsteret noget stort.

En anden gang må DR også godt skrue ned for selvforelskelsen. Vi behøver ikke at se hele kødranden af de koryfæer, som DR har taget til sig (og bliver ved med at slide på), hver gang vi skal have forklaret, hvordan vi bærer os ad med at stemme.

Nå, men Reddi vandt fuldt fortjent med den stærkt fængende "The Show", der lover godt for mere fra den kant. Den kan som nævnt godt nå pænt langt til finalen i Torino lørdag 12. maj.

Vinder gør Danmark ikke. For det gør Ukraine. I det omfang, der er noget som helst tilbage af landet til den tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden