Teateranmeldelse

Se billederne fra kæmpe juleshow: Man glemmer alt om kommunalvalg, mink og rigsret

Vi fik i den grad, hvad vi var kommet efter, lyder vurderingen fra Nordjyskes anmelder

Vi fik dog i den grad, hvad vi var kommet efterm, lyder vurderingen fra Nordjyskes anmelder. Foto: Jan Pedersen

Vi fik dog i den grad, hvad vi var kommet efterm, lyder vurderingen fra Nordjyskes anmelder. Foto: Jan Pedersen

Wallmans Christmas Show.

I Europahallen på AKKC tager Aalborg igen imod Wallmans glimrende juleshow i en kombination af madkunst (bestyret velrutineret ved vores bord af tjener Sigurd) og superprofessionel sceneunderholdning med charmerende artister og dødssikker stemmeudfoldelse. Fra scenen er hengivenheden total lige fra start. Bankende, pumpende drive på de to scener, hvor vi diverteres med alt fra nervepirrende sabelslugning til mandlig pooldance. Lidt strip, men vi fik ikke det hele – det havde også været uskønt i en pool og så med hovedet nedad!

Kun lejlighedsvis rammer showet ved siden af som i et småpinligt bryllups-setup, der fik et distraherende præg af forsamlingshus over sig. Her kiggede man sig om efter remoten for at skifte kanal. Bag showrutinerne skimter man af og til klicheer, der står i kø, men i det store og hele lader man sig villigt forføre af de flotte danseben, og der var bestemt ikke noget galt med stemningen aftenen igennem. Hello Aalborg!

Vokalt var ensemblet ved fuld stemmepragt og samstemtheden mellem de forskellige stemmetyper tog kegler gang på gang. Særligt gjorde et imponerende Disney-potpourri over blandt andet Mulan, Pocahontas og Skønheden og udyret indtryk. Og showet sluttede helt til tops med et virtoust Queen-medley med mindelser om Maria Carye, dog uden helium. Bohemian Rhapsody var velturneret, men trods momenter af shivering hos publikum, savnede man nok lidt flere strejf af poesi, når kærligheden blev fejret i flere sange.

Lydstyringen var ikke knivskarp.

Vi fik dog i den grad, hvad vi var kommet efter. Som publikum blev vi mindet om, at vi trods alle trakasserier er et venligt folkefærd. Har vi en kniv i den ene hånd, finder man straks en gaffel i den anden. Man kunne glemme alt om kommunalvalg, mink og rigsret, når man overgav sig til det genkendelige blandt bordets og scenens glæder.

Og til slut lovede direktøren, at kontrakten lå klar til næste års løjer!

Wallmans Christmas Show.

18. november i Europahallen på AKKC. Showet opføres flere gange i de kommende uger.

Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.