Se de fantastiske billeder: 5 stjerner til Verdensballetten - imod alle odds

Mandag kunne Jens-Christian Wandt atter som konferencier – nærmest against all odds - indtage den betagende scene ved Den tilsandede Kirke i Skagen, hvor det hele begyndte i 2008

Verdensballetten ved den tilsandede kirke i Skagen 19. juli 2021.

Verdensballetten ved den tilsandede kirke i Skagen 19. juli 2021.

”Verdensballetten 2021” ved Den tilsandede kirke i Skagen.

Det er ingen loppetjans at være festivalleder på nutidens betingelser, og sidste sommer måtte Verdensballetten aflyse sine forestillinger af velkendte årsager. Men mandag kunne festivalens ophavsmand atter som konferencier – nærmest against all odds - indtage den betagende scene ved Den tilsandede Kirke i Skagen, hvor det hele begyndte i 2008. Med uforstyrreligt velsyngende udstråling åbnede Jens-Christian Wandt for aftenens program og fortalte undervejs om de udfordringer balletten har skullet overvinde, heriblandt et Rusland, der meldte rød zone og dermed forhindrede to medvirkende i at slutte sig til ensemblet. Snarrådigt fik Jens-Christian Wandt kontaktet de to danske stjerner Astrid Elbo og Alban Lendorf, der som en særlig gestus skænkede det nordjyske publikum pas de deux´en ”Den hvide svane” fra Tjajkovsky-repertoiret. Forestillingerne ved Den tilsandede Kirke nyder visse privilegier.

Inden vi nåede så langt fik vi en pas de deux fra Bournonville-repertoiret, forvaltet med sødme og velpointeret sprælskhed af Ida Praetorius og broderen Tobias, begge fra Den kongelige Ballet. Og aftenens sopran Clara Cecilie Thomsen underholdt med Arditis ”Kysset”, som vi tidligere har oplevet i håndværkerforeningens sal i ”Matadors” fjerde afsnit i Amalie Hagensens uforglemmelige fremførelse oplyste konferencieren muntert og beredvilligt! Senere fulgte Delibes smægtende og populære blomsterduet fra operaen ”Lakmè” i selskab med selveste Andrea Pellegrinis mezzo-sopran. Clara Cecilie Thomsen skal vi gense og genhøre senere på sommeren, når det er tid for ”Opera i Rebild” d. 8. august. Lad os håbe vejret holder! Sopranen afrundede sin indsats fuldstændig himmelstræbende i en arie fra den franske opera ”Louise”, som vist ingen kender, eller er det bare mig? Som Clara Cecilie Thomsen fremførte den med subtile og svimlende nuancer, betrådte vi en bro til evigheden. ”Who could ask for anything more” croonede Jens-Christian Wandt i et stykke americana lystigt akkompagneret af en gaminagtig figur, skabt af Federico Bonelli.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

En bekendt havde ringet til Jens-Christian og spurgt ham, hvornår på sommeren Verdensballetten ville optræde ved Den tilsandede Kirke. Jamen, det er jo altid mandag i den og den uge. Vil du have billet? Nej, nej for vi holder fest den dag, det gør vi altid – da ved vi nemlig at vejret er godt!

Og sandt er det, vejret har i alle årene været enestående godt, og da ikke mindst i år.

Ikke alt kan omtales, men to pas de deux'er skal fremhæves. Den første ”After the Rain” med Lauren Cuthbertson og Federico Bonelli til en mageløs komposition af Arvo Pärt. Her gik tiden i stå mellem abstrakt og sanseligt. Solen gik ned, men månen stod op. Kim Brandstrup præsenterede et nyt værk til musik af Philip Glass og skabt til søskendeparret Praetorius. En mesterligt gennemført meditation over netop søskenderelationen midt i et spændingsfelt mellem klaustrofobisk og alligevel gensidigt nærende udvikling.

Der blev rundet af med en pas de deux fra Tjajkovskis ”Nøddeknækkeren”, hvor det lykkedes for engelske Lauren Cuthbertson og italienske Federico Bonelli at forene de to nationer. Bonelli havde dog kommenteret: Husk alligevel, at det var os der vandt finalen i EM!