Nogle gange er det velgørende at møde noget, man ikke kender og derefter ikke kan forstå, man ikke har mødt før. 

Maria Nordins udstilling lige nu på Kunsten er et sådant velgørende møde. Det er hendes første soloudstilling uden for Sverige. Og sikke heldigt den landede lige her hos os.

Det hele er overbelastet, eller overload, som titlen lyder. Det er for meget på en meget delikat og sitrende måde. For der er ikke tale om ophobninger eller noget for-meget-agtigt. 

Det sitrer, lige før det tipper og vælter. Det er utrolig stramt styret og komponeret. Og det gælder både værkerne og ophængningen i de gode sidelysrum, der er på Kunsten. Der er en danselet koreografi, og alligevel er det hele dybt og foruroligende. Det er det stærke og det smukke, på én gang.

Maria Nordin har i alle værkerne menneskekroppen i centrum, og dér opstår det der stille og alligevel sitrende mellemværende mellem motiv, materiale og beskuer. Vi ser kun kvinderne bagfra. Vi må ligeså, både fysisk og psykisk, stå på tæer og kigge dem over skuldrene. 

De megastore akvareller er i sig selv imponerende arbejder med stor dygtighed og tålmodighed, farverne må på i flere omgange, da de skal tørre, før nyt kan lægges på. Og selvom akvarellen er så ukontrollerbar, har Nordin bemærkelsesværdigt stor kontrol. Det er florlet og alligevel sitrer der en stridbar kamp.

Det begynder med en lille animationsfilm, der looper med en kvinde, der skyggebokser uden blik for modstanderen. Masser af små akvareller udgør videoen. Og det sitrende og bevægelserne, der hele tiden sker i Nordins værker, er tydelige her. 

Det er menneskekroppe, der indgår i en interaktion med beskueren og omgivelserne. Der skabes rum mellem kroppene, der bøjer og vrider sig, så det er overbelastet og på nippet til at vippe over. Og en fortælling træder tvetydigt frem, da man aldrig får det hele uden videre. Der er på mange måder meget ensomt, og alligevel udtryk, i farvernes skrøbelighed, med en stor solidaritet. 

Det er som et snapshot af noget, der er ved at ske, og man får aldrig at vide, hvad der skete, lige efter det blev frosset fast. Man må selv sætte sin egen krop i spil, og fange sig selv, mellem hendes mennesker og al deres hår og tøj. Og lige tøjet er det, der er det belastende, ikke (kun) som det ubæredygtige i vores tøjoverforbrug, men som et landskab, menneskene både bevæger sig i eller skjuler sig i.

Stofferne viser overflod og giver en følelse af at være fortabt i vores egen tid.

Det handler om vores kroppe i verden og de rum, der skabes mellem os og de andre. Om relationer.

En tindrende flot udstilling, som sætter sig i tankerne og ikke mindst i kroppen længe efter mødet med noget, man ikke kendte. Mærk selv efter.

Maria Nordin

• Maria Nordin (f. 1980) er uddannet fra Kong. Konsthögskolan i Stockholm og lever og arbejder i Stockholm. 
• Siden sin afgang har Nordin regelmæssigt udstillet ved gallerier og museer i Sverige og har fået stor anerkendelse for sit arbejde med akvareller og animation i stor skala. 
• I 2011 blev hun tildelt Beckers Artist Prize, og havde en soloudstilling ved Färgfabriken i Stockholm. I 2017 modtog hun Carl-Axel Valén stipendiet. 
• Hendes store soloudstilling ved Nordiska Akvarellmuseet i Skärhamn (2018) turnerede til Halmstad Konsthal og Eskilstuna konstmuseum (2019). 
• Nordin er repræsenteret i samlinger på blandt andet Moderna Museet, Nordiska Akvarellmuseet, Västerås Konstmuseum og Göteborgs Konstmuseum i Sverige.
• Hun udstiller på Kunsten, Museum of Moderne Art, Aalborg indtil 9. juni 2024.