Sofie ”Tone” Nielsen: Er du med på et corona eksperiment?

Smittetallet stiger, og ”winter is coming”. Og hvad skal vi lave, når det er mørkt, og alt lukker kl. 22.00? Jeg spurgte min veninde Kirstine om det spørgsmål, og hun svarede, at vi kan da bare ændre vores rytme. Gå tidligere på bar, spise flere frokoster og arbejde om aftenen. Altså opleve verden om dagen og arbejde om aftenen. Men sandheden er jo nok, at virus ikke kender til klokkeslæt eller nat og dag. Sandheden er i og for sig, at vi allerede har ændret vores vaner. Jeg tænker meget over, hvor mange der ligesom mig vælger mange oplevelser fra, fordi jeg både vil beskytte mig selv og min familie, men også samfundet.

Men hvad skal man så finde på, når man skal passe på? Og hvad skal jeg skrive om, når jeg ikke ved, hvad der sker derude? Kulturen lider som rigtig mange andre under det her fuldstændigt absurde coronashow. Det er et show, vi ikke har købt billet til, men alligevel sidder vi på forreste række. Et af den slags shows, hvor man kigger ned på uret og håber, at forestillingen snart ender.

Imens det store show kører videre, så takker jeg ja til nogle af de sjove ideer og samarbejder, der kommer min vej. En af de ideer er inspireret af ’the red paperclip story’ om Kyle MacDonald fra Canada. Han startede ud med at bytte en rød papirklips, hvor han til sidst efter fjorten byt har et hus. Det var fotojournalist Cathrine Kjærø Ulf Ertmann, der en dag skrev til mig, om jeg ville være med til at prøve det. Jeg svarede: ”Jeg er massivt med på ideen”.

Vores projekt ’trade_a_thing’ tager udgangspunkt i det samme princip om at bytte ting, indtil vi ikke kan komme videre. Den første ting, vi har valgt at bytte med, er en 25-øre fra 1980. Vi fik syv tilbud. Vi valgte en skitse til et kunstværk, lavet af performancekunstneren Sandro Masai. Denne byttehandel skete i tirsdags (22. september). Vi har nu et skitse til et kunstværk at bytte med. Men det er ikke det eneste, vi vil.

Vi vil ud fra hvert trade snakke om økonomi, værdi og investeringer. Projektet ’trade_a_thing’ vil nemlig gerne sætte fokus på, at økonomi og investeringer er for alle. Vi vil gerne klarlægge mange af de begreber, man møder, når man giver sig i kast med at investere.

”Kvinder er bedre til at investere end mænd” var overskriften på en af Millionærklubbens udsendelser. Jeg tænkte, jeg er kvinde, og prøvede uden nogen erfaring, viden eller forståelse for, hvad investeringer egentlig kan. Det kan meget, og det ”meget” tænker vi, at andre også kan nyde godt af.

Nå, tilbage til 25-øren.

25-øren har for mig en kæmpe affektionsværdi. Den slags værdi, man ikke kan prissætte. Jeg har så mange minder med 25-øren, og det bedste af dem er, at jeg pressede den ned over min fingerspids, og når jeg så fjernede mønten, var der en lille hævet boble på huden. Jeg kan stadig huske den fornemmelse af at røre ved den boble. Andre har minder om, hvordan de har lavet den til et smykkevedhæng. At man kunne købe fire stykker slik for den, og at man engang lærte børn at samle og stable mønter for at tælle deres værdi.

I dag er rede penge ikke særlig velkommen i butikker, og at gå med kontanter er en sjældenhed. Børn får ikke den samme fornemmelse for penge som dengang, da mor stablede 25-ører. Men at bytte noget med mindre værdi til noget med mere værdi er måske et godt sted at starte.

I dag har 25-øren ikke en værdi. Og dog. I tirsdags byttede vi den til et kunstværk, og gad vide, hvad det næste bliver. Har du noget at bytte med?