Studenterhuset sender nordjyske kunstnere direkte hjem i din stue

Tag til opgraderet hjemmekoncert med P6 vært Carsten Holm ved din side

Stort set up står klar til at give dig en god koncertoplevelse - P6 Beat vært Carsten Holm binder aftenen sammen

Stort set up står klar til at give dig en god koncertoplevelse - P6 Beat vært Carsten Holm binder aftenen sammen

AALBORG:Fredag 1. maj er der mulighed for at opleve tre nordjyske bands, The Courettes, Kogekunst og Hjalte Ross, live fra et lukket Huset i Hasserisgade hjemme i din stue.

Studenterhuset Aalborg er gået sammen med det nye rytmiske center for musikere Korma og SPOT Festival om at udvikle et format, hvor du får noget ekstra end det simple corona-setup, som mange kender det i denne tid. Til koncerten fredag får du således optagelser med fire fjernstyrede kameraer, der filmer koncerterne, hvor musikerne spiller sammen - i samme rum! - og konferencier Carsten Holm, radiovært på P6 Beat, binder hele aftenen sammen med interviews med musikerne undervejs om den mærkelige tid lige nu.

Konceptet hedder ‘Satellite From Way Up North’ - som festivalen, der siden 2007 har stået for præsentation af nordjyske talenter på SPOT Festival i Aarhus, der skulle være gået i gang 1. maj.

- Efter både Way Up North og SPOT Festival er blevet droppet, har vi talt meget om, hvordan man kan udvikle et online format, der kan mere. Vi savner at have publikum og koncerter i huset. Så vi fik SPOT med som medarrangør, og vi er i fællesskab nået frem til tre bands, der allerede har været ude og markere sig, fortæller Mads Mulvad, kunstnerisk leder af Studenterhuset.

Koncerten 1. maj er både rettet imod publikum derhjemme samt danske og udenlandske branchefolk, der typisk deltager i SPOT festivalen.

Det hele kan streames fra computer, tablet og smartphone via Facebook.

Program:

Fredag 1 maj, kl. 20 til 22 kan du opleve:

The Courettes

The Courettes

Kl. 20.10: The Courettes

Den dansk brasilianske garagerock duo har siden starten i 2015 turneret intensivt i Europa og Brasilien. Vintage gear og vintage look og en forkærlighed til rockens rødder og en uknækkelig energi har givet The Courettes anmelderroser fra musiktidsskrifter som Mojo, Rolling Stone og Louder Than War. “The real sound of now busting through my door, new songs that keep kicking the history forward. I can’t imagine my turntable without The Courettes” - David Fricke (Rolling Stone, USA).

Hjalte Ross

Hjalte Ross

Kl. 20.50: Hjalte Ross

Den unge sangskriver, sanger og guitarist Hjalte Ross udgav i efteråret 2018 sit anmelderroste debutalbum ”Embody”, der med Ross' stemme rummer et klarsyn og en særlig taktilitet, som sam-men med hans dristige fingerspil giver albummet en intens og afsondret lyd af tidsløshed. Sangene er komponeret på akustisk guitar og båndoptager, inden de bliver akkompagneret af store arrangementer, udviklet i samarbejde med komponist Steve Turner (Michael Jackson, Kylie Minogue, Beyonce etc.), og senere indspillet af strygekvartetten Who Killed Bambi (Father John Misty, Mick Harvey, etc).

”Embody” er derudover indspillet og mixet af den legendariske producer John Wood, kendt for at arbejde med artister som Pink Floyd, Nick Drake og John Cale. Live har Hjalte spillet Spot Festival, Roskilde Festival samt support på Mikael Simpsons danmarksturné.

Kogekunst

Kogekunst

Kl. 21.30: Kogekunst

Duoen fra Aalborg har rørt, inspireret, overbevist og provokeret sit publikum på de to albums ”Sexede” og ”LALA”, og med koncerter på både Spot og Roskilde Festival, Bremen Teater, en færge-buffet ud for Grønlands kyst og i et teater i Cusco.

Singlen - ”Kan ikke vente til i morgen” – fra debutalbummet ”Sexede” blev brugt i Carsten Holms program på P6 Beat som jingle, og fik Holm til at erklære Kogekunst for hans nye yndlingsband. Det nyeste album ”LALA” fik store roser for sin avantgarde pop fra bl.a. Information, Gaffa og Undertoner og resulterede i udsolgte koncerter på Alice Cph og Tape i Aarhus.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden