Utopiske planeter og fremtidslandskaber: Ny udstilling viser, at kunst kan skildre virkeligheden, der venter os
Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm viser lige nu en aktuel og vedkommende udstilling om klimaforandringer og jagten efter en levemodel, hvor balancen mellem mennesket og dets omgivelser ikke skrider
På Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm kan du lige nu opleve fotokunst af canadiske Ella Morton og post-apokalyptiske fremtidslandskaber af Jesper Dalgaard. Foto: Bo Lehm Bo Lehm
HANSTHOLM:Derude på kanten af landet råder naturens kræfter, og man mærker det straks, man står ud af bilen foran det store fyr. Her viser man en række udstillinger med nordatlantisk samtidskunst under projektet Hanstholm Art Space. Lige nu er der tale om eksperimentel fotokunst af canadiske Ella Morton og miniaturemodeller som både grønne utopiske planeter og post-apokalyptiske fremtidslandskaber af tidligere skibonit Jesper Dalgaard.
Ella Mortons 42 værker, fordelt over to rum ved fyret, er fremkaldt og så efterbehandlet med forskellige ting som husholdningsartikler og øl, så overfladen forvanskes og får et råt udseende. Foto: Bo Lehm Bo Lehm
Foto: Bo Lehm Bo Lehm
Og det handler på hver sin måde om en tilstand af ligevægt mellem modsatrettede fysiske eller psykiske kræfter - kort sagt om balance. På Svalbard eller i minikosmos’er. Og der er tale om to meget forskellige udstillinger i ét.
Dalgaards er fabulerende og sine steder humoristiske, mens Mortons værker vises på en tør måde, der aldrig helt løfter sig og rører, omend emnet og iagttagelserne er vigtige som klimaforandringerne og arbejdet for at finde frem til en levemodel, hvor balancen mellem mennesket og dets omgivelser ikke skrider.
Ella Morton tager os med på en rejse i de allernordligste egne. Med sit analoge kamera og sin efterbehandling af værkerne viser hun, at det ikke kun er digitale medier, der kan sætte vores virkelighedsopfattelse på en prøve. Også hun manipulerer, så vi ikke kan regne med, at fotoet viser os virkeligheden. Hun viser, at det er kunstens skildringer, der står stærkest og sandest - at kunsten kan skildre virkeligheden.
De 42 værker, fordelt over to rum ved fyret, er efterbehandlet med væsker som husholdningsartikler og øl, så overfladen forvanskes og får et råt udseende. Flere står med flot sort/hvid grafisk udtryk, mens andre er farvelagte, som var det nordlyset, der var fanget og fastholdt. De vises fint frem på rummenes mange farvede vægge.
Spinkle spejder-rafter bliver til levende bygninger i Jesper Dalgaards bud på, hvordan vi må indrette os, når denne planet er gået under, og vi skal søge nye steder hen. Foto: Bo Lehm Bo Lehm
Jesper Dalgaard breder sig også over to rum. Hans store og små konstruktioner inviterer til små voyeurkig ind i andre verdener og andres verdener. Og foran disse bliver man konfronteret med, hvorledes kloden vil se ud, når vi ikke længere kan leve her mere, fordi vi har spoleret det hele. Der er tale om mange udtryk og materialer fra porcelæn til plastik.
Det bliver nogle steder uhyggeligt, som når man ser et Coca-Cola-logo i fjerne egne af verden, hvor medicin ikke kan nå frem til, og det bliver humoristisk, når man kigger ind i dukkehuse, som i hast er forladt af dets indbyggere, eller når spinkle spejder-rafter bliver til levende bygninger.
Og det er poetisk, når han med to videoer på fladskærme og via en ballon i 32 km højde filmer skyggerne deroppe over skyerne på den rumrejse væk fra jorden, som menneske snart må ud på for at indtage nyt land.
Det er barsk, men også meditativt, og bringer håb om, at balancen kan findes. Det handler om at begynde forfra. En stor installation med plexiglas, der roterer rundt og kaster farvede skygger på hvide lærreder, så motiverne og figurerne hele tiden skifter, er direkte smuk.
Der er meget bevægelse i Dalgaards univers, og det er derfor også klart den mest levende og bevægende del af udstillingen. For nok søges der en tilstand, men ikke en stilstand. Balancen findes i bevægelsen, rytmen og farverne, og Dalgaards fabulerende og legende universer er højdepunktet i udstillingen.
Efter turen rundt i fyrets rum er man rustet til at gå udenfor og se på naturen med dens stærke kræfter, og man må betænke, hvilke aftryk man selv har sat i den såkaldt uberørte natur og den naturpark, der er kultiveret af mennesker. Det er en aktuel og vedkommende udstilling om at søge ligevægten.
En verden i søgen efter balance
Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm
Indtil 18. oktober (OBS: Udstillingerne har åbent fredag, lørdag og søndag kl. 11-16 eller efter aftale.)
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.