Vingard har skrevet hyldestsang til Aalborgs kulturliv - hør den her

Det er vigtigere end nogen sinde at bakke op om vores lokale kulturliv, mener sanger Tine Vingaard, der har optaget sin nye video på 10 lokationer i Aalborg over en dag

- Kulturen er for mange noget, der bare er her, og nogle gange har vi en tendens til at glemme, at der er nogen, der står bag, siger Tine Vingaard. Foto: Martin Damgaard

- Kulturen er for mange noget, der bare er her, og nogle gange har vi en tendens til at glemme, at der er nogen, der står bag, siger Tine Vingaard. Foto: Martin Damgaard

It’s a little too late, to wash it away ... - det er lidt for sent ikke at se i øjnene, hvad der er på spil, synger Vingard på nummeret, der handler om frygten for virussen og dens konsekvenser.

Og kulturlivet er et af de områder, der holder rigtig hårdt for, påpeger den lokale singersongwriter, der står bag Vingard og med sin nye video sætter spot på Aalborgs kultursteder.

- Det er vigtigere end nogen sinde at bakke op om dem. Jeg håber, at denne visualisering vil få folk til at blive endnu mere bevidste om de mange lokale kulturelle glæder, vi har. Kulturen er for mange noget, der bare er her, og nogle gange har vi en tendens til at glemme, at der er nogen, der står bag, siger Tine Vingaard, der udviklede idéen til videoen i forbindelse med et møde med producerne bag Dok Studio, der har stået bag optagelserne.

Tine Vingaard har siden barnsben optrådt på scener i hele Danmark, og har gennem inspirationsture til USA fundet sin lyd i et univers præget af americana. Foto: Martin Damgård

Tine Vingaard har siden barnsben optrådt på scener i hele Danmark, og har gennem inspirationsture til USA fundet sin lyd i et univers præget af americana. Foto: Martin Damgård

Lyden til “A little too late” er indspillet kl. 10 en formiddag foran Musikkens Hus, og opmærksomme lyttere vil kunne høre mågeskrig i baggrunden til sidst. De har efterfølgende gentaget nummeret på de andre lokationer i byen hen over dagen frem til midnat.

- Meningen var ikke, at det skulle være super poleret, og der er nogle småfejl rundt omkring, men det handlede om mødet lige nu og her med de forskellige steder, fortæller Tine Vingaard om optagelserne, der trak forbipasserende og lokale til.

- Mange syntes, at det var skønt, at der kom liv, og for os var det lige så skønt at komme ud og spille igen, siger hun.

Bagom nummeret

“A little too late” er skrevet af Tine Vingaard, sanger og sangskiver i Vingard samt kandidatstuderende på Musikkonservatoriet i Aalborg.

Hendes nye udgivelser er skabt i samarbejde med producerne bag bl.a. Jacob Dinesen, Lars Lilholt og Laura Mo.

På kor på nummeret optræder Gunnva Jóhannisardóttir.

Bag produktionen står DOK Studio i Aalborg.

Videoen er blevet til med støtte fra KulturKANten og #ungesmødemedkunsten under Aalborg Kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.