Dronninglund

Kulturarv skal forhindre butiksdød

Kommunen søger penge til at bruge kulturarv til at skabe udvikling

Martin Heide, planlægger hos Brønderslev Kommune, der har søgt midler til at arbejde med kulturhistorie i Dronninglund. Arkivfoto: Bent Bach
Martin Heide, planlægger hos Brønderslev Kommune, der har søgt midler til at arbejde med kulturhistorie i Dronninglund. Arkivfoto: Bent Bach Bent Bach

DRONNINGLUND: Kommunen søger penge til at bruge kulturhistorien som afsæt for udvikling. Kulturarvsstyrelsen og Realdania har igangsat projektet ”Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen”, hvor kommunerne kan søge om at blive ”kulturarvskommune”.

Projektet omhandler, hvordan kulturarven kan medvirke til at skabe nye muligheder i den transformation, mange byer i dag står over for med butiksdød, funktionstømning mv. Udvalgte kommuner får støtte til konsulentydelser, der skal hjælpe til at skabe nye idéer og metoder for udvikling.

- Vi søger midler til rådgivning til at arbejde med eksisterende facader, og hvordan vi arbejder med kulturhistorien i forbindelse med bl.a. belægninger, siger Martin Heide Pedersen, planlægger ved Brønderslev Kommune.

Brønderslev Kommune har indsendt en interessetilkendegivelse til projektet med udgangspunkt i Dronninglund.

Byen oplever netop udfordringer med funktionstømning og butiksdød, og den historiske bygade er derfor under pres.

Deltagelse i projektet vil give god mulighed for at bygge videre på midtbyplanens hovedgreb, der netop omhandler en fastholdelse og styrkelse af den historiske bymidte.

Deltagelse i projektet vil være en unik mulighed for at få sat fokus på og udviklet Dronninglunds stedlige kvaliteter gennem en udvikling af byens kulturarv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden