Aabybro

Kulturcenter vil gentage succesen

Jammerbugt Kulturcenter var proppet til bristepunktet i weekenden under wienercaféen.Foto: Michael Koch

Jammerbugt Kulturcenter var proppet til bristepunktet i weekenden under wienercaféen.Foto: Michael Koch

AABYBRO:Pensionister og andre interesserede vrimlede til Aabybro, da Jammerbugtens Kulturcenter slog dørene op til østrigsk wienercafé med klassisk musik. Den overstrømmende interesse har nu for alvor sat leder af kulturhuset, Niels Eske Nyhus i omdrejninger. - Jeg har tidligere sagt, at hvis det her blev en succes, så ville vi følge op på den, siger Niels Ekse Nyhus, der næsten var blevet blæst bagover af weekendens succes. Mere end 200 pensionister og andre interesserede i den østrigske musik og kultur væltede ind ad dørene og skabte liv og nydelsesfuld stemning i kulturhuset. - Interessen er der jo, så jeg forestiller mig, at vi en gang i kvartalet kan lave et arrangement med en rimelig billig entré, for eksempel ”Med Jammerbugt Kulturcenter rundt i Europa”, siger Niels Eske Nyhus, der allerede har nogle destinationer på blokken. - Måske Norden. Der er jo rimelig populær musik. Eller Italien, Frankrig eller England. Det kan være mange steder, siger Niels Eske Nyhus, der mener, at kun fantasien sætter grænser for den fiktive rundrejse med kulturcentret ved roret. I hvert fald er der fra kulturcentrets side masser ad mod på at gå videre med idéerne. - Men det ville også være rart at få aftaler med kommunens erhvervsliv, lige som vi gjorde med Aabybro Bageri denne gang, siger Niels Eske Nyhus.