Kulturel grønthøster varmer op

Kultur- og fritidsudvalget foretrækker at skære ligeligt ned over hele linjen

Kulturen i Mariagerfjord må bævende afvente mødet med den budgetberygtede grønthøster. Den gammelkendte sparemetode med at skære ligeligt på alle konti foretrækker fritids- og kulturudvalget at ty til, ifald man beordres til at spare 420.000 kr. i indeværende år - i værste fald. Det betyder en generel beskæring på 1,84 pct. Alternativet er at lukke ned for udvalgte aktiviteter som ved forårets sparerunde. Det ønsker man ikke at gentage.