Kunst

Kulturen slår først igennem i morgen

Officiel åbning lørdag på Limfjordscentret i Doverodde

Langt fra alle butikker i Hurups gågade havde opdaget, at billedkunsten egentlig skulle have været i vinduet for en uges tid siden. Men en af dem, der havde, er isenkræmmer Kristen Nielsen, der selv tilbage i 1995 var medinitiativtager til Kulturekspressen i Sydthy. Billederne i vinduet skyldes Lisbeth Strange Nørgaard, Vestervig. Foto: Peter Mørk
Langt fra alle butikker i Hurups gågade havde opdaget, at billedkunsten egentlig skulle have været i vinduet for en uges tid siden. Men en af dem, der havde, er isenkræmmer Kristen Nielsen, der selv tilbage i 1995 var medinitiativtager til Kulturekspressen i Sydthy. Billederne i vinduet skyldes Lisbeth Strange Nørgaard, Vestervig. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk
SYDTHY: Selv om det egentlig var meningen, at billedkunstudstillingerne i forbindelse med årets udgave af Kulturekspressen i Sydthy skulle udvides til to uger og være klar allerede fredag 5. oktober, hvor der var for-fernisering af den centrale fællesudstilling på Limfjordscentret i Doverodde, er det ikke rigtig slået igennem.

Fem butikker er klar

En optælling torsdag eftermiddag viste, at i Hurups gågade var der kun kunst i vinduerne i fem af de tilmeldte 15 butikker, skriver Thisted Dagblad fredag

Men det beror nok på, at kommunikationen ikke rigtig er slået igennem, siger formand Henrik Baun fra Hurup Handelstandsforening:
- Næsten alle plejer at bakke op, og det har jeg da også forstået, at de gør i år. Men vi har nok ikke - jeg har i hvert fald ikke - opdaget, at det skulle have været ude i vinduerne for en uge siden. Det bliver først klar til lørdag morgen, lød det torsdag fra manufakturhandleren.

50 kunstnere deltager

På Limfjordscentret oplyser centerleder Karin Nikolaus, der er formand for Kulturekspressen, at 15 butikker i Hurup og én i Vestervig har tilmeldt sig, og hertil kommer en frisør, en advokat og tre pengeinstitutter i Hurup plus tre institutioner i Bedsted, Hurup og Ydby.

Et halvt hundrede kunstnere er repræsenteret på fællesudstillingen i Doverodde, og midt i denne foregår den officielle åbning i morgen eftermiddag, lørdag, med taler og musikalske indslag.
Men i den kommende uge vil billedkunsten igen indtage sin ret dominerende plads i den kulturfestival, Kulturekspressen har udviklet sig til siden starten i 1995. Det var kunstneren Andreas C. Rosmon, Thisted, der dengang boede i Hurup, og den daværende formand for Hurup Handelsforening, isenkræmmer Kristen Nielsen, der tog initiativet til at udstille kunst i butikkerne i forbindelse med fejringen af hurupdrengen og maleren Jens Søndergaards 100 års fødselsdag.
Allerede året efter blev Kulturekspressen udvidet til at dække hele den daværende Sydthy Kommune.
Som de foregående 15 er der også i år udstillinger forskellige steder ude i sognene, ligesom der i den kommende uge er lang, lang række andre aktiviteter under Kulturekspres-paraplyen i forbindelse med skolernes efterårsferie.

W

kulturekspressen.dk
limfjordscentret.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden