Kulturens husmor

Bente Høj Jensens nysgerrighed har i årevis været med til at skabe glæder for andre

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et givende samvær med andre mennesker er et af de bedste drivmidler til et godt liv, mener Bente Høje Jensen. Og det lever hun op til i praksis. Foto: Torben Hansen

Vi lægger ud med en chokerende melding: Bente Høj Jensen burde ikke have fået årets kulturpris. Medlemmerne af Kulturelt Samråd i Vesthimmerland var nemlig alle som én inhabile, da de indstillede hende til hæderen. De arbejder alle sammen med hende på den ene eller anden måde. Når ingen har brokket sig over at hun fik prisen alligevel, skyldes det kun én ting: Bente Høj Jensen er umulig at komme udenom, når det gælder kulturlivet i Vesthimmerland. Og med den store indsats hun har leveret i årevis, kan ingen lade være med at sætte pris på hende. Slet ikke et Kulturelt Samråd. - Jamen jeg er da også både stolt og glad. Men jeg ved, at der er mange andre, der lige så godt kunne have fået prisen, siger hun med et af de stille, glade smil, de fleste vil kende hende for. Hjemmet er en gård ved Østrup lige syd for Aars. Den ligger for enden af en lang grusvej med både køer og grise. Så stille og landligt, at eksistensen af byer virker som rygter, man ikke automatisk bør stole på. Men landhusmoren tager de fleste af ugens dage grusvejen mod staden og et møde eller en frivillig vagt. Den 53-årige kvinde er en venlig hvirvelvind der findes i alt fra musikhusets arbejdsgruppe til slikbutikken i Aars Teaterbio. Her er hun i gang på niende år. Bag sig har Bente høj Jensen også et medlemskab af byrådet i Aars for De Radikale. Formandsskab af Kvicklys bestyrelse, bestyrelsespost for et seminarium i Aalborg. Hun er musikskole-ven og med i bestyrelsen for institutionen Søndbjerggård i Vestjylland. Og nok noget mere, hun ikke lige kan huske. Umiddelbart store mundfuld for et menneske, der aldrig har taget en uddannelse efter Folkeskolen. Men Bente Høj Jensen har ikke brug for at have papir på ret meget. - Jeg har nok altid været nysgerrig. ¿Nysgerrighed er den bedste læremester¿, plejer jeg at sige. Og det giver noget særligt at være sammen med andre mennesker om en opgave. En energi som jeg nødig vil undvære, forklarer hun. - Men jeg synes ikke man skal gøre det til et glansbillede at være frivillig. Det kan også være hårdt. Man kan ikke forvente andet. Alt i alt er jeg meget glad for et sted som biografen, uddyber hun, mens den gode hjemmebagte kage bydes rundt ved bordet. En kage som også har fået sin plads i Vesthimmerlands kulturliv. For der bages flittigt og gerne til andre i det Jensenske hjem. Spørger man en af de godt 40 biograf-operatører, hvis vagtplaner hun forsøger at få til at gå op, så tror de vist at ordene ¿kage¿ og ¿ Bente¿ betyder det samme. Familien først Hvor stor en plads kultur end har i Bente Høj Jensens hjerte, så kommer familien først. Det har den altid gjort, siden hun som helt ung kom til Vesthimmerland, langt fra fødehjemmet ved København. - Jeg er vokset op i Nærum, i et parcelhus ved skoven. Et dejligt sted. Min far arbejdede som civil på Kastellet (militært område og museum i København. red.) og mor gik hjemme. Der var ikke lagt op til det, men jeg fik lyst til at arbejde med landbrug, husker hun. Trangen fik hende sendt i praktik på et landbrug ved Stevns. Hun var 16 år. Og mødte sit livs kærlighed. - Der var en fodermester. Han var vel midt i tyverne og det var Jens Kristian, fortæller hun. De to blev kærester og efter nogen tid gift. Nu har de forlængst holdt sølvbryllup og foreløbig føjet fem børnebørn til familien. Selv var de aldrig i tvivl om, at de gjorde det rette. Men omverdenen var mere ængstelig for hvordan det skulle gå med landmanden og københavnerpigen. - Jeg kunne ikke meget af det, en landhusmor skulle kunne. Men jeg har alle tiders svigermor, der var meget tålmodig, smiler hun. På nogle måder kunne hun godt have tænkt sig at få en uddannelse. Men hvad godt kunne den gøre hende nu? Kærlighed og familie trives. Fritidslivet giver større løn end de fleste job, målt med det mål Bente Høj Jensen foretrækker: De gode øjeblikke, rart samvær med andre giver en. Hun er vel nærmest lykkelig. Også selv om hun kan blive lidt muggen, når hun bliver purret over midnat, fordi manden er gået i bad, og der mangler foder til pillefyret ude i stalden for at skaffe varmt vand. - Man skal kunne nedtone sin ¿ret¿, ikke stå på den for rettens skyld. Ellers glemmer man kærligheden, er Bente Høj Jensens bud på de fleste facetter i sit liv. Det kan Vesthimmerland da kun sætte pris på.