Frederikshavn

Kulturer fra hele verden i Maskinhallen

Stor kulturdag i Maskinhallen lørdag fra 101-6

Melissa Pedersen og Azam Stavad, der begge sidder i integrationsrådet i Frederikshavn Kommune, er initiativtagere til kulturdagen 31. oktober. Dagen skulle gerne være en fast tilbagevendende begivenhed i kommunen.  Foto: Peter Broen
Melissa Pedersen og Azam Stavad, der begge sidder i integrationsrådet i Frederikshavn Kommune, er initiativtagere til kulturdagen 31. oktober. Dagen skulle gerne være en fast tilbagevendende begivenhed i kommunen. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Et initiativ for at støtte fællesskabet. For at samle mennesker på tværs af kulturer og på den måde lære af hinanden, så vi sammen kan forme et trygt og fælles samfund.

Det er noget af baggrunden for den kulturdag, der finder sted i Maskinhallen på lørdag 31. oktober fra klokken 10 til 16.

Initiativet kommer fra Azam Stavad og Melissa Pedersen, der begge sidder i Frederikshavn Kommunes integrationsråd.

Kendskab til hinanden

- Vi bliver nødt til at udbrede kendskabet til hinandens kulturer. Det er i hvert fald vores målsætning med dagen, fortæller Melizza Pedersen.

- Vi må jo huske på, at vi også har et asylcenter i byen, så der er et behov for at synliggøre det multikulturelle i kommunen.

Netop at mødes på tværs af kulturer er en vigtig del af, at finde sig til rette i samfundet. Det gælder både for nytilkomne og borgere der altid har boet i Danmark.

- Da jeg kom hertil, lærte jeg jo så meget af de mennesker, jeg færdedes iblandt, fortæller Azam Stavad og fortsætter;

- Men der er altså nogen, der sidder og ikke på samme måde har muligheden for at komme i kontakt med deres medborgere. Det er de møder, vi meget gerne vil være med til at skabe på lørdag.

Dagen byder blandt andet på dans fra alle verdenshjørner, streetfodbold, digtoplæsning, smagsprøver fra stort set alle kontinenters køkken, ansigtsmaling, gospel og meget meget mere

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden