Kulturhus til gavn for hele Thy

Borgermøde præget af tro på kulturhusbyggeri med synergieffekt - til glæde også for bredden i kulturlivet. Men også advarsler mod at skræve over mere, end bukserne kan holde til

Idrætslivet i Thy har ikke taget skade af, at Thisted spiller i fodboldens næstbedste række. Tværtimod gavner det bredden, når det går godt for eliten. På samme måde vil det også være til gavn for kulturlivet i hele Thy, hvis Thisted får et "fyrtårn" i form af et kulturhusbyggeri. Og der vil være synergieffekt i at samle flere forskellige kulturinstitutioner - for eksempel musikskole og bibliotek - på samme adresse som et kulturhus. Med blandt andet disse argumenter talte en række af deltagerne på tirsdagens borgermøde for et kulturhusbyggeri i Thisted. Og helst på den grund ved sydlige havnefront, hvor kulturhuset kan blive et "ikon" for byen. Mødet, der samlede godt et halvt hundrede kulturinteresserede borgere, fandt sted i Thisted Musikteater - dem mere end 75 år gamle bygning, som med udbygning og modernisering også er i spil som en af mulighederne. Læs mere i Thisted Dagblad torsdag