Kulturministerens kanon uden udsyn

I mit indlæg under "På kanten", torsdag 16.12. skrev jeg om, at min betænkelighed ved kulturministerens kulturkanon, hovedsageligt drejede sig om det manglende fokus på henholdsvis den brede folkelige kultur og de europæiske ideers betydning for danskernes selvforståelse.

Det var imidlertid kun den ene del, der var kommet med i avisen. For mig at se tager kulturministerens projekt ikke højde for, at danskernes generelle forståelse for og forståelse af, hvad danskhed er for en størrelse, langtfra er statisk, men derimod hele tiden ændrer sig. Hvis man skulle lave en kulturkanon, burde den f.eks. tage højde for, at vi i stadig stigende grad i takt med globalisering og internationalisering, betragter os selv ikke blot som danskere i snæver national forstand, men i ligeså høj grad som europæere og verdensborgere. I den forbindelse ville det for mig at se være relevant at overveje, ikke blot hvilke danske, men også hvilke andre europæiske og amerikanske former for kunst og kultur, der har været, og til stadighed er med til at forme os og bidrage til den enkeltes forståelse af det at være dansk. Som kulturministeren selv påpeger, så er vi som borgere i Danmark; "jo ikke kun fritsvævende atomer uden for tid og sted. Vi hører til i en særlig tradition, tid og kultur". Det har ministeren jo fuldstændig ret i, men netop den særlige tradition, tid og kultur, som har været med til at forme den enkelte af os, er jo i mindst ligeså høj grad et produkt af ikke mindst amerikansk, tysk og britisk påvirkning, som det er et produkt af snævert defineret dansk nationalromantik og finkultur.