EMNER

Kulturnat næsten lige så stor som tidligere

Mange forskellige kulturtilbud for børn og unge i morgen

Ungdomsskolens juniorklub har lavet dette kunstværk, der fungerer som logo for årets kulturnat.

Ungdomsskolens juniorklub har lavet dette kunstværk, der fungerer som logo for årets kulturnat.

Budgettet er mindre og der har i år ikke været nogen kulturkonsulent til at stå for arrangementet. Alligevel er det lykkedes at få strikket et program sammen til fredagenskulturnat for børn og unge i Thisted, der i omfang ikke er så meget mindre end tidligere år. - Der er lidt færre arrangører med i år. Nogle har meldt fra, men det er ikke voldsomt, siger bibliotekar Rikke Bruun, som har påtaget sig at stå for kulturnatten sammen med to kolleger på børnebiblioteket i Thisted, Tenna Bregendahl og Lene Malle. Som tidligere år står pædagoguddannelsen i Thisted for et optog gennem byen som optakt til kulturnatten. Pædagogstuderende og unge fra Ungdomsskolens juniorklub deltager udklædte i optoget, men i øvrigt er alle børn velkomne til at klæde sig ud og være med i optoget, hvor Snedsted Garden står for det musikalske. De pædagogstuderende har i øvrigt brugt ugen o at forvandle glassalen i Thisted Musikteater til en kæmpestor overraskelse, som de åbner dørene for, når kulturnatten skydes i gang.