Biblioteker

Kulturnatten trak masser af børn

Biblioteket i Hobro ramme for et væld af sjove og spændende aktiviteter.

8-åri­ge To­bi­as Niel­sen fra Onsild i gang med at få ma­let sit an­sigt som en grøn frø. FOTO: PER KO­LIND

8-åri­ge To­bi­as Niel­sen fra Onsild i gang med at få ma­let sit an­sigt som en grøn frø. FOTO: PER KO­LIND

HOBRO:Efter en lidt træg start på kulturnatten begyndte det at myldre ind med børn i selskab med deres forældre på biblioteket i Hobro. Og her var der masser af spændende og anderledes aktiviteter helt frem til klokken 23, lige fra maling af Warhammerfigurer under kyndig instruktion, musikalsk underholdning, ansigtsmaling, trylleshow og en konkurrence om at gætte dyrene bag syv forskellige lorte. Sidstnævnte var en af de store trækplastre, og bibliotekar Erik Laursen havde på forhånd af sikkerhedsmæssige grunde tapet lågene på hver enkelt af de syv glas forsvarligt til med tape, så deltagerne i konkurrencen ikke havde lugtesansen, men alene synssansen i kampen om at finde det rigtige navn på ejermanden til hvert enkelt eksemplar.