Kulturpris for første gang

Modtageren afsløres i Arden Kulturhus 31. oktober

Modtageren af Mariagerfjord Kommunes kulturpris bliver afsløret ved en prisoverrækkelse fredag 31. oktober klokken i Arden Kulturhus. Prisen er indstiftet af Kulturelt Samråd i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget, der på den måde ønsker at påskønne personer eller personkredse, der har ydet en særlig indsats for kulturlivet i Mariagerfjord Kommune. Det kan være i form af et markant kunstnerisk udtryk eller en væsentlig indsats, som har haft betydning, eller været til inspiration for kulturlivet i kommunen. Prisen er på 10.000 kr. Desuden får prismodtageren et mindre kunstværk skabt af en lokal kunstner. Prisen overrækkes af formand for Fritids- og Kulturudvalget, Erik Kirkegaard Mikkelsen, og formand for Kulturelt Samråd, Jane Grøn.