Kulturprisen er på vej

Max Melgaard Glavind
Rock Nord Pris og kulturprisbelønnede Oh No Ono (Malthe Fischer på foto giver koncert på Studenterhuset i Aalborg 22. maj. Foto: Jens Morten
Nibe 7. oktober 2008 06:00

I dag kan vi næsten afsløre, hvem der vinder den nordjyske kulturpris, der uddeles om to uger. Kig blot på navnene på listen herunder, her finder man vinderen. Hvem af navnene, der løber med de 100.000 kr. og æren ved vi dog ikke før onsdag 22. oktober. Men navnet står her på siden. Så bare led, kære læser, og du skal finde... Umiddelbart inden prisfesten om godt to uger mødes dommerne for at vælge navnet blandt de indstillede. Dommerne er - i lighed med de foregående år - Lars Hellerup, Studenterhuset i Aalborg, Nina Hobolth, Nordjyllands Kunstmuseum, Elsebeth Dissing, NORDJYSKE Medier, Carsten Winther, Hjørring Bibliotek, John Lundsgaard og Elisabeth Viksnis, begge Spar Nord Bank, Karen Krause, Refugiet Klitgaarden i Skagen, og Peter Møller Madsen fra Nibe Festival. Og så er dommerkomiteen hvert år udvidet med sidste års vinder. Det vil sige, at rockorkestret Oh No Ono også har en dommer med. Forløbet med indstillinger er forbi, så det vi ser her, er altså den endelige, færdige liste. Der kommer ikke flere navne. I hvert fald ikke i år. Der kommer i stedet en vinder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...