Kulturskole får eget ishus

I forsøget på at skabe mere liv i det rytmiske musikmiljø i den vestlige del af kommunen er Ishuset i Bies Have blevet overdraget til Mariagerfjord Kulturskole.

Ishuset er blevet overdraget til Mariagerfjord Kulturskole.Arkivfoto

Ishuset er blevet overdraget til Mariagerfjord Kulturskole.Arkivfoto

Ishuset, der er kommunal ejendom, har indtil nu været stillet til rådighed for foreningen Rytmisk Musik Hobro, som benytter det til koncerter og som øvelokale. Det vil der fortsat være mulighed for, men med Mariagerfjord Kulturskole som ny ansvarlig for lokalerne er håbet, at en bredere kreds af musikudøvere melder sig på banen. Lokalerne kan benyttes til musik og teateraktiviteter mod et endnu ikke fastsat gebyr. Kulturskolen vil i første omgang selv rykke ind for at afvikle undervisning og har kaldt andre, der måtte være interesserede i at benytte Ishuset, til møde tirsdag aften.