Kulturskole klar med musik, dans og kunst
Jammerbugt Kulturskoler har nu åbnet for tilmeldinger til den kommende sæson med tilbud om undervisning af børn, unge og voksne i musik, sang, dans, billedkunst og meget mere rundt om i hele kommunen.
- Jammerbugt Kulturskole er glade for at kunne udbyde en meget bred palet af undervisningstilbud, der giver alle mulighed for at beskæftige sig med og dygtiggøre sig indenfor de kulturelle fag, siger kulturskoleleder Henrik Hammer.
- Vi håber, at vores mange tilbud, der spænder fra instrumentalundervisning solo og i grupper, over sammenspil, kor til billedkunsthold og danseworkshops vil kunne opfylde nogle af de ønsker børn, unge og voksne i Jammerbugt måtte have, siger han.
Som noget nyt tilbyder Kulturskolen undervisning i Manga-tegning og Design i Billedskolen og bl.a. musik på iPads i Musikskolen. Skulle man have lyst til at prøve kræfter med nogle af Kulturskolens mange fag, er det eneste man i første omgang skal gøre, at melde sig til på Kulturskolens hjemmeside, hvor man også kan læse mere om de enkelte tilbud på hjemmesiden www.jammerbugtkulturskole.dk.
Den nye Kulturskolesæson starter i slutningen af august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.