Kulturskole om træet

Eleverne sørger for indholdet og pynter træet.

Kulturskolen sørger for indholdet ved juletræsfesten og LO for det praktiske. Privatfoto

Kulturskolen sørger for indholdet ved juletræsfesten og LO for det praktiske. Privatfoto

HADSUND:Mariagerfjord Kulturskole og LO Mariagerfjord byder til juletræsfest i Hadsund Kulturcenter lørdag eftermiddag 15. december.

Dagen byder på julesange og underholdning med elever og lærere fra Kulturskolen, julelege, julehistorier, luciaoptog og meget, meget mere. Der skal naturligvis også danses om det store juletræ, der er pyntet af Kulturskolens billedlinje.

- Der vil helt sikkert blive julefeststemning, når musiklinjeelever fra Hadsund, Hobro Garden og et nisseorkester spiller op til sang, dans og leg. Vi håber at mange forældre og børn vil komme forbi og tage del i festlighederne, siger Sonja Paulsen, der er medarrangør, og lærer i Kulturskolen.

- Det er et godt partnerskab, vi har med Kulturskolen, lægger Finn Cilleborg fra LO Mariagerfjord til. Skolen sørger for indholdet med sang, leg og musik, og LO sørger for alt det praktiske med juletræ, kaffe og kage, godteposer og så videre.

Det har været en succes de sidste år, og vi håber på det kan blive ved med at være en tradition, som folk i Mariagerfjord ser frem til år efter år.

Hele arrangementer foregår i de fine rammer i Kulturcentret i Hadsund, og caféen står for traktementet. Alle er naturligvis velkomne, og billetter kan købes på biblioteket i Hadsund og hos fagforeningerne 3F, Tib, FOA, NNF fødevareforbund og Dansk Metal.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.