Lokalpolitik

Kun Brixtofte skyldig?

Nu nærmer tiden sig, hvor fhv. borgmester og det udstødte folketingsmedlem Peter Brixtofte (V) skal stå skoleret over for det danske retssystem med efterfølgende dom. Det skal så blive spændende, hvor mange han rykker med sig i faldet, da alle andre åbenbart er uskyldige? Brixtofte har jo peget på vores indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i perioden som amtsborgmester i Frederiksborg Amt uden straf bare så stort og flot til ved en låntagning på 150 mio. kr., "for det er jo mig, Lars", og så er det åbenbart noget andet, mener vores tidligere amtsborgmester. I dag påtvinger han amterne at spare så meget, at det er umuligt at få tingene til at hænge sammen, så han indirekte straffer befolkningen ved lukninger af vigtige institutioner. De burde vel gøre som Lars Løkke og bare se stort til og optage millionlån? Hvis Brixtofte straffes, skal den fhv. amtsborgmester vel også, hvis samfundet skal dømme retfærdigt, plus de andre, som Brixtofte åbenbart har i sin "Løkke-pose". Mogens Thykjær Filstedvej 12, Aalborg, mogen_th@tiscali.dk