Kun en enkelt skytte

At få lov at skyde i Baneskoven kræver sikkerhedsuddannelse

Kun en enkelt sikkerhedsuddannet banemedarbejder i Hobro har ret til at skyde råger i Baneskoven. Foto: Grete Dahl

Kun en enkelt sikkerhedsuddannet banemedarbejder i Hobro har ret til at skyde råger i Baneskoven. Foto: Grete Dahl

HOBRO:Beboerne på Morbærvej i Hobro må belave sig på at leve med støjende råger i Baneskoven ¿ også fremover. Af sikkerhedsårsager tillader Banedanmark, der ejer skoven oven for Hobro Station, ikke jægere i almindelighed at skyde rågeunger på deres terræner. Ud over jagttegn skal man erhverve sig en jernbanesikkerhedsuddannelse over to dage for at være klædt på til at færdes på alle Banedanmarks områder ¿ dog undtaget perroner. Samme ufravigelige krav stiller man til de firmaer, hvis medarbejdere udfører opgaver for Banedanmark. Det betyder i praksis, at rågebekæmpelse i Baneskoven i Hobro igen overlades til en enmandshær, som det var tilfældet i fjor. Jægerne vil ellers gerne Nemlig en banesikkerhedsuddannet medarbejder i Hobro ¿ med jagttegn. ¿ Vi får mange henvendelser fra lokale jagtforeninger, som gerne vil skyde rågeunger. Men af sikkerhedsmæssige årsager må vi sige nej. Hverken de eller andre mennesker i almindelighed må færdes på vore arealer. Så det er jo heldigt, at vi overhovedet har en mand i Hobro, som er villig til at gå ud og regulere i bestanden af rågeunger ¿ vel at mærke i sin fritid. ¿ Man må huske, at vi ikke har pligt til at bekæmpe råger, der kun generer, men ikke volder skader, siger skovfoged Jens Thorsen fra Banedanmark. Hvor det er muligt, tager Thorsen og andre kolleger gerne del i beskydningerne. ¿ Men jeg tager jo ikke turen fra Fredericia, hvor jeg bor, med mindre det tjenstligt kan indpasses med et besøg i Hobro, siger han. Vel ikke den bedste nyhed for de støjplagede beboere på Morbærvej og til en vis grad Multevbærvej. Nils Vishart på Morbærvej 11 oplyser, at den lokale mand i Hobro i fjor skød mellem 80 og 100 rågeunger. En høst af den størrelse vil ikke batte meget i år, hvor der skønsmæssigt ligger 600-700 unger i rederne, og hvor halvdelen bør skydes ¿ bare for at holde den nuværende bestand i ave. ¿ Vi gør, hvad vi kan, men min personlige erfaring siger mig, at vi har svært ved at bekæmpe en koloni, fordi vi ikke kan nå at skyde tilstrækkeligt med rågeunger. Dels bevæger ungerne sig først ud på grene en uge ind i maj. Fra juni, hvor skoven for alvor springer ud, er det svært at komme til ungerne. Dels må man af jagtetiske grunde begrænse sig til at skyde et par timer ad gangen. De voksne fugle jo skal have mulighed for at vende tilbage og fodre de unger, der ligger i reden, opregner Jens Thorsen. I Jyllands findes en halv snes baneskove med fra 15-20 og op til 300-400 reder. ¿ Chancen for at regulere bestanden vil være størst, når kolonien er lille. Desværre bemærkede vi ikke kolonien, da den var lille. Det sker som regel først, når beboere begynder at klage, siger Jens Thorsen.