Kun en tåbe...

Skattepolitik 22. september 2011 06:00

POLITIKERE: Jeg synes bestemt ikke, jeg har fået de politikere, jeg har fortjent: S, SF, R og Enhedslisten - ak, hvilken sammensætning. Men demokratiet har talt, og så må vi se, hvordan det økonomiske bliver forvaltet, og hvor mange skatter og afgifter de når at få pålagt de plagede borgere inden et nyt valg. Margrethe Vestager har flere mærkesager, hvor hun er benhård i sine krav. Miljø er en af dem, hvor hun gerne vil pålægge borgerne tårnhøje afgifter på el og vand. Et flertal vil sikkert tilslutte sig Vestagers ønske om at tilplastre lille Danmark med vindmøller på bekostning af naturen. Skov erstattes med asfalt og vindmøller, uden omtanke for vildt og fugleliv. Nutidens brostenspolitiker har meget lidt eller ingen respekt og forståelse for naturen. Politikere, der mener, at de kan styre klimaet med mindre udledning af CO2 må føle, at de har guddommelige evner. Kun en tåbe frygter ikke politikere og deres magt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...