Farsø

Kun et nederlag på en hel sæson

} FODBOLD: Efter en 4-1 sejr i sidste og afgørende kamp mod Sundsøre FK, sikrede Farsø/Ullits IK"s lilleputdrenge sig kredsmesterskabet i JBU. De har gennem hele sæsonen været suveræne og kun tabt en kamp, så derfor var der set frem til opgøret mod Sundsøre FK i. Efter en noget nervøs start fra hjemmeholdets side overtog Farsø dog spillet og på mål af Scott Jensen og Frederik Johnsen var pausestillingen 2-0. I anden halvleg var der større jævnbyrdighed, selv om Farsø kom på 3-0 ved Thomas Pedersen inden, Sundsøre reducerede. Frederik Johnsen scorede Farsøs sidste mål til 4-1-sejren, der altså gav kredsmesterskabet. Holdet består af Simon Nørtoft, Simon Sørensen, Kristian Sørensen, Rasmus Madsen, Kim Kristoffersen, Mads Grotrian, Jakob Høholt, Scott Jensen, Danni Hansen, Kasper Grotrian, Thomas Pedersen, Frederik Johnsen og Emil Stilling. Cheftræner er Rudi Møller. } FOREDRAG: Så er der atter møde i Farsø Kirkehøjskole. På tirsdag taler sognepræst Thomas felter i sognegården i Farsø om emnet "Placebo og mirakuløse helbredelser".