Kun få bilister kørte ind i ny gågade

Brønderslev 6. september 2006 06:00

BRØNDERSLEV: Nu ser det ud til, at bilisterne er ved at lære, at Algade i Brønderslev er gågade efter klokken 11. Politiet konstaterede i går, at to bilister havde parkeret i Algade efter det tilladte tidspunkt. De to bilister fik en seddel i vinduet med besked om, at de skulle henvende sig på politistationen. Det gjorde de. Den ene bilist forklarede, at hun ikke vidste, at Algade er blevet gågade. Den anden opdagede for sent, at han var kørt ind i gågaden. Bilisten indrømmede, at han godt nok følte, at der var noget galt, men da var det for sent. Begge bilister slap med en løftet pegefinger, men ifølge politiet vanker der fremover bøder. Der er også konstateret flere cyklister. - Vi må nu se at få stoppet dem, der cykler i gaden, siger leder af politistationen i Brønderslev, Henrik Poulsen. - Fodgængere skal kunne færdes sikkert i Algade. Derfor skal vi have biler og cykler væk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...