Kun få havde KOL

{ Færre værftsmedarbejdere end forventet lider af kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL. Det viser en undersøgelse, hvor 70 procent af de ansatte på Orskov Yard fik foretaget en lungefunktionsmåling. Lungemedicinsk overlæge på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn, Carl Nielsen, havde forventet at møde cirka 40 medarbejdere med KOL, men der viste sig kun at være en blandt de i alt 160. - Jeg tror, det er en tilfældighed, og der er al mulig grund til at risikovirksomheder er opmærksomme på KOL, siger han. KOL opdages nemlig ofte forholdsvis sent i sygdomsforløbet, og det forventes, at cirka 430.000 danskere har KOL, hvoraf en stor del ikke ved det.