Ældreforhold

Kun få unge og ældre vil i byrådet

De politiske partier taler til stadighed om at få flere unge til at interessere sig for politik. Men det lykkes kun med skiftende held. Især De Radikale og Enhedslisten har tilsyneladende godt fat i de unge, mens det kniber mere hos de øvrige partier, og i Det nye Aalborg kommer de ældste byrådskandidater fra Dansk Folkeparti. Her har kandidaterne en gennemsnitsalder på 56,7 år.

NORDJYSKE har regnet gennemsnitsalderen ud hos otte partier, som stiller med at hold af kandidater til kommunalvalet i november. Det er de partier, der på nuværende tidspunkt har deres kandidatlister klar, men vælgerne får givetvis flere kandidater fra andre partier eller lister at stemme på. Foreløbig har Enhedslisten den laveste gennemsnitsalder på 31,6 år, men det hører med til billedet, at partiet kun har tre kandidater på plads. Hos de lidt større partier skiller De Radikale sig ud med en gennemsnitsalder på 41,6 år. Det skyldes især de mange studerende, der har valgt at stille op for partiet. Syv ud af 17 er i øjeblikket i gang med at uddanne sig, så også i Aalborg er det lykkedes partiet at mobilisere unge mænd og kvinder. Ifølge kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Journalisthøjskole, er det vanskeligt at svare på hvorfor, men: - Jeg tror, det er blevet lidt moderne blandt unge at være radikal, og det smitter af på kandidatlisterne. Man så noget lignende i 80"erne, da det var moderne at være konservativ. Det er ikke noget nyt fænomen, at forholdsvis få unge stiller op. Det skyldes ikke mindst, at de har travlt med at stifte familie og satser på en karriere i erhvervslivet. Men ifølge Roger Buch skyldes det også, at man skal have en vis alder for at blive respekteret i de fleste partier. Der er en modsætning mellem partiernes hensigtserklæringer om, at de gerne vil have flere unge kandidater og den indflydelse, de unge rent faktisk får. - Det ligger i luften, at man ikke bliver taget alvorligt, før man har en vis alder, og partierne vil gerne satse på mennesker i slutningen af 40"erne og begyndelsen af 50"erne, som har prøvet noget i erhvervslivet, forklarer forskeren. Ældre i mindretal Ældre er også kraftigt underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne, understreger Roger Buch. De fleste politikere er i slutningen af 40"erne eller i begyndelsen af 50"erne, men når de når pensionsalderen, trækker de sig. - Der er en norm om, at det er ikke velset, at politikere klamrer sig til en politisk post, og så vælger de at overlade det politiske arbejde til yngre kræfter. Men der bliver flere og flere ældre, og de bliver friskere og sundere end tidligere, så det er spændende at se, om de bliver ved med at trække sig. Det kræver i hvert fald, at man gør op med normen om, at de skal trække sig, når de bliver 70, siger Roger Buch, der finder det tankevækkende, at både unge og ældre er underrepræsenterede i byrådene. - Det er grupper, der er store aftagere af kommunal service. De unge på grund af børneinstitutioner og de ældre, fordi de er blevet pensionister. De har en enorm interesse i de beslutninger, der bliver taget, siger Roger Buch, der altså kan konstatere, at det tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt til at få flere unge og ældre til at stille op til valgene.