Aalborg

Kun for mænd

Det er The Beatles' skyld altsammen.

Da moden med længere hår til mænd vandt indpas, rykkede mændene ud af barbersalonerne og ind til damefrisørerne, for de var bedst til at håndtere den nye hårmode. Men mændene føler sig i virkeligheden ikke særligt godt tilpas blandt de mange kvinder. - Nogle spørger forsigtigt: - Klipper I også mænd? Det har Lotte Paulsen nu taget konsekvensen af og indrettet ny frisørsalon i Vesteraa 7 - kun for mænd. Forbudt for kvinder Kvinder er forment adgang. - Hvis kvinderne tror, de kan få lov til at vente på en stol, mens mændene bliver klippet, må de tro om. - De kan få et glas vand og vente udenfor - eller de kan gå op i gaden og se på vinduer, foreslår vi dem høfligt. - Mænd er både generte og blufærdige, siger Lotte Paulsen, som også er uddannet til herrekonceptet. Når de får vasket hår, skal de ikke have håndklædet bundet op i turban, som damerne får det. Det er for feminint. De skal bare have håndklædet lagt om halsen. Lotte Paulsen står i forvejen for frisørsalen Artistic i Danmarksgade, som er for ham og hende køn. Den åbnede hun for ni år siden. Artistic i Vesteraa er for Gentlemen Only. - Jeg får nu opfyldt en drøm, jeg har haft i mange år. Jeg har gået og ventet på at finde det rigtige sted. Hun er sponsor for AaB. Sportsdirektør Lynge Jacobsen kom lige indenom i sidste uge for at få håret rettet til, før han tog på træningslejr på den spanske solkyst.