Kun god historie?

EKSKLUSION:Dansk Folkepartis udenrigsordfører og spindoktor Søren Espersen udtalte i DR Nyhederne 1.12. kl. 18.30 i forbindelse med beskyldningerne om at danske soldater evt. skulle have afleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanerne. Søren Espersen sagde, at han ikke giver noget for disse udtalelser, pga. journalisterne bag dokumentarfilmen ikke vil tage et møde med forsvarsminister. Han siger, at sandheden skulle nødigt komme i vejen for en god historie, og at dette her er et stunt. Han må jo vide, hvad han taler om, idet han jo selv er uddannet journalist. Pudsigt nok var der ingen i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, der 21.8. i år kunne tænke så langt, da de ekskluderede flere lokalformand p.g.a. en fremprovokeret artikel i Ekstra Bladet, uden at disse fik lov til at udtale sig.