Kun had i Hamas

Så skete det igen: Konflikten mellem Israel og Hamas blussede op.

Ikke overraskende for dem, der har fulgt med i hvordan forholdene har været og udviklet sig i Israel og Gaza gennem længere tid. Hamas var også klar over, at det var et spørgsmål om tid inden en massiv Israelsk militær aktion ville blive sat i værk. Fordømmelsen af Israels militæraktion i Gaza lod ikke vente på sig, og den også den er også blevet tydelig i NORDJYSKE Stiftstidende. I 2005 trak Israel sig ud af Gaza som et led i ”land for fred”-politikken, som Ariel Sharon, daværende premierminister, mente var den rigtige. 8000 jøder blev tvangsflyttet fra Gaza, og hele byer blev lagt i øde. Ariel Sharon og den israelske regering høstede bifald fra regeringer verden rundt for dette ”land for fred”-initiativ. Argumentet fra Hamas om at skyde raketter ind i Israel var nemlig, at så længe Israel havde besat Gaza, så havde Hamas ret til at skyde raketter ind i byerne i Israel. Fra 2005 var ingen jøder eller israelsk militær i Gaza - palæstinenserne i Gaza havde fået deres krav opfyldt. Men Hamas fortsatte med at skyde raketter mod de israelske byer. Alene i 2008 blev der sendt 3200 raketter direkte mod israelske byer med det ene formål, at ramme så mange civile som muligt. Vi som lever i et land med fred og ro kan rimelig omkostningsfrit komme med idéer til, hvordan et land som Israel bør forsvare sin befolkning. Det er også ret interessant i den sammenhæng, at Danmark har deltaget i krigen i Irak og nu er i krig i Afghanistan uden nogensinde at være angrebet af en eneste raket eller granat. Det lader til, at vi kan godt angribe lande tusindvis af kilometer væk, uden at de nogensinde har været em trussel mod os eller har sendt en eneste raket mod os, men med Israel er det åbenbart anderledes. Vi lovpriser demokratiet, når Irakerne går til valg, så bekræfter vi hinanden i, at det var godt at vi fik væltet Saddam Husseins regime. Vi ved ikke præcis, hvor mange civile ofre krigen i Irak har krævet, men omkring 70.000 døde er ikke helt ved siden af – Danmark var en del af den krig. Alligevel fordømmer vi Israels militære aktion i Gaza. Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten, står for de samme demokratiske værdier, som vi med magt forsøger at påtvinge f.eks. Irak og Afghanistan Det er indlysende, at de civile tab i Gaza er sørgelige, og at det påvirker alle med rimelige empatiske evner, når vi hører, at uskyldige mister livet. Men hvorfor fordømmer vi ikke Hamas' militærkup i Gaza? Hvorfor fordømmer vi ikke Hamas, når vi ved, at de bruger civile som menneskelige skjold? Hvorfor er det, at Hamas, som er på både EU"s og USA's terrorliste ikke bliver fordømt, når vi ved, at de siden 2003 har sendt 3200 raketter ind i Israel? 750.000 israelere lever i konstant frygt for at blive ramt af raketter fra Hamas, de har mellem 15 sekunder og 1 minut til at komme i beskyttelsesrum! Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det er at leve i frygt i 24 timer i døgnet i årevis og hvilke menneskelige omkostninger det har. Vi sender danske soldater i krig, når vi ikke bliver angrebet, men Israel bliver fordømt, når de forsvarer egne borgere. Hamas har intet godt gjort for det palæstinensiske folk – tværtimod har denne ekstreme, islamiske bevægelse ikke andet end had og foragt tilovers for de demokratiske værdier, som vi og Israel tror på.