Aalborg

Kun hos S?

SUNDHED/INTERESSE:Kære Flemming Møller Mortensen (S). Det må være mod bedre vidende, når du (18.4.) skriver, at S skulle være de eneste, der er interesseret i øget sundhed til alle. Jeg var indlagt på Aalborg Sygehus sidste år. Her virkede hospitalsvæsenet. Mit sygdomsforløb er/var meget langtrukken, fordi ingen turde tage ansvar. Heldigvis var jeg i Middelfart, da det brød op igen, og jeg igen skulle under kniven. Her turde nogle tage ansvar, så mit sygdomsforløb heldigvis går den rigtige vej, og jeg har erfaret, at der er plads til mig ambulant og akut. I SR-regeringens dage havde jeg temmelig sikkert sat træskoene. Velmende snak fra S gør det ikke alene. Under SR dage var der alenlange ventelister med døden til følge. Med VK og åbningen til privathospitalerne samt privatforsikringerne er der blevet tilført sygehusvæsnet milliarder, og der bliver arbejdet meget mere nu uden ventelister. Du burde sætte dig noget bedre ind i det, du udtaler dig om.