EMNER

Kun én vej væk fra rollen som paria

MLADIC Mere end 10 års gemmelig slutter måske om kort tid. Rygterne om, at den serbiske general Radko Mladic vil overgive sig, så han kan blive stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag, har svirret hele ugen - men endnu er det ikke blevet bekræftet. Forhåbentlig sker det snart. Mladic er sammen med den politiske leder Radovan Karadzic under åbenlys mistanke for at have ført an under både belejringen af Sarajevo (12.000 dræbte) og massakren i Srebenica (8000 dræbte). Mange serbere opfatter af temmelig uransagelige årsager de to som helte. Men kendsgerningen er den simple, at så længe Mladic og Karadzic er på fri fod - så længe vil Serbien være en paria blandt verdens nationer.