Betalingsmidler

Kun på B-holdet

Godt, at de overordnede - vigtigste første skridt - til en kriseaftale i EU blev taget for nogle få dage siden. Og aktiemarkedets påskønnelse sås prompte. Det var godt for EU, både for A-holdet (de 17 euro-lande) og for B-holdet (de 10 lande uden for euroen). Det var godt for os alle sammen i Danmark.

Vores økonomi er jo bundet op på EU's økonomi - og vigtigst for os er Tyskland, som også er vores helt store eksportmarked. Men - apropos A- og B-hold - så er intet, som det var før krisen. Og det bliver det heller ikke. Kriseaftalen i EU viser med al ønskelig tydelighed, at vi er med - men nu på et B-hold. Som B-hold sidder vi ude på bænken, når euro-landene skal træffe deres beslutninger. Det er forståeligt nok. Det er jo dem, der har ansvaret og derfor også skal finde løsningerne. Eller er det? Den danske krone er jo bundet op på euroen. Alt, hvad der sker med euroen, har betydning for den danske krone. Vi har ingen mulighed for at læne os tilbage og tænke, at det "kommer ikke os ved". Tværtimod. Vi er selvfølgelig dybt afhængige af vore gode venner i EU. Om ikke andet, så har alle nu på den hårde måde lært, hvor integrerede og afhængige vi er, selvom vi står uden for den fælles mønt. Også pensionisterne, som i høj grad er afhængige af aktiemarkedets velbefindende. Om et par måneder skal vi stille med en formand for hele holdet. (både A og B?). Det bliver spændende at se, hvordan vi klarer denne nye opgave. Vi kan vedblive at bilde os selv og hinanden ind at det er OK at sidde på sidelinjen, eller - som statsministeren forsøgte at bilde os ind - at vi er fuldgyldige medlemmer i det EU, som kommer ud på den anden side af denne krise. EU har altid rejst sig. Det gør det igen. Spørgsmålet bliver, hvor vi er, når det sker. Konklusionen må under alle omstændigheder blive, at vi skal tænke i nye baner. Det kræver en folkeafstemning om vore forbehold. Vil vi blive ude på bænken, eller vil vi ind i kampen for det, vi ved, at vi er dybt afhængige af - et godt og velfungerende Europa.