EMNER

Kun pisk fra VK

Regeringens uforsonlige og meget skrappe kurs over for de borgere, der har meget mere brug for en hjælpende hånd end en løftet pegefinger, fremavler nye grupper af borgere, der hægtes mere og mere af samfundet, med alt hvad der sig dertil hører af uro, kamp og forfald.

Værst er den "enhver er sig selv nok"-mentalitet, der fremprovokeres af den nidkære jagt på samfundets svageste, mistænkeliggørelse og trusler, som V og K fører an ivrigt bakket op af småborgerlighedens fortrop i Dansk Folkeparti. Indhug i kontanthjælp og opretholdelse af den såkaldte starthjælp er krystalklare eksempler på de katastrofale følger, som den aktuelle kamikazekurs uden hensyntagen til individer og uden respekt eller helhedssyn har for almindelige mennesker, hvis højeste ønske er at have et almindeligt liv med nok til dagen og vejen. En ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser, at kontanthjælpsloftet har tvunget mange til hverken at betale husleje, børnepasning eller afdrag på lån. Tandlægebesøg er droppet, og børnene må vente endnu længere på at få tøj og sko i de størrelser, som de nu engang vokser sig til. Dette er de tydelige, målbare og yderst samfundsskadelige resultater. Til gengæld kan der overhovedet ikke konstateres skyggen af positive effekter i form af varig beskæftigelse til de folk, man her er ude med riven efter. Beskæftigelsesministeren er klar til at stramme endnu mere på det jerngreb af overvågning, nedskæringer og sanktioner, som man udsætter de befolkningsgrupper, der har mest brug for hjælp, for. For en begrænset gruppe kan dette i bedste fald kan virke som en svag motivationsfaktor, men vil med stor sandsynlighed være en tung klods om benet de, der i forvejen har det svært og kræver store ressourcer fra samfundets side. Selv VK burde vide, at hurtige løsninger, der måske nok lyder smart, som regel både er de mindst effektive og ikke mindst de dyreste "løsninger" på længere sigt. Problemer løses nu engang bedst ved at tage fat om ondets rod. Dansk Industri har gennemført en undersøgelse, der i sit design er fantastisk enøjet. Man har vedtaget som præmis, at den altoverskyggende faktor, når det gælder skolegang og uddannelse, er tid. Derefter har man opgjort børn, der starter sent i skole f.eks. p.g.a. manglende modenhed, som et spild på 600 mio. kroner. Man påstår, at 10. kl. er en ren underskudsforretning på 2,8 mia. kroner. Det hævdes, at studieskift og pauser er fjollerier til 1 mia. kroner, og de, der ikke evner at færdiggøre sin uddannelse til tiden, er en udgift på 400 mio. kroner. Det er reelt nok at lave diverse undersøgelser. Det er også logisk nok, at der ligger en hypotese bag de tal, man ønsker at fremskaffe. Det er så politikernes job at se igennem skævvridninger, misbrug af statistikker og vurdere afsendernes motiver. Når Dansk Industri konkluderer, at der skal mere pisk og endnu mindre SU til, for med maksimalt pres at få børn og unge fra 6 til 25 år stresset igennem uddannelsessystemet, så er det vel, fordi man tror, at der vil være flere yngre færdiguddannede, der stiller færre krav til deres arbejdspladser. Problemet er, at regeringen hopper direkte på limpinden, og er klar til endnu engang at prioritere pisk over gulerod, og acceptere massive menneskelige tab i jagten på ensretning og målrette ungdommen til et ellers hedengangent industrisamfund. For det første vil øget pres på uddannelsessøgende naturligvis og helt uundgåeligt føre til langt større frafald, flere forkerte valg og opdeling af samfundet i de, der er med helt i front, og de, der synker helt og aldeles til bunds. Det sidste en studerende, der knokler for at bestå sine eksaminer har brug for, er da truslen om, at hvis han dumper næste gang, så mister han retten til SU og kan smide flere års studier direkte i skraldespanden. Og hvis han dumper og dropper sine studier, så har samfundet da først spildt enorme summer på de års uddannelse han nåede at skrabe til sig inden det kom så vidt. Jeg ved godt, det er kedeligt at skulle erkende, men der er altså kun én vej frem, og det er fokus på kvalitet i undervisningen, værn om det faglige niveau, positiv og hurtig hjælp til de, der er ved at falde fra. Handlingsplaner, samtaler, coaching og lignende – ikke trusler. Ovenstående statements gælder naturligvis kun under den forudsætning, at målet er et samfund, hvor så få som muligt falder helt udenfor. Et samfund uden armod. Et samfund, hvor der er plads, hvor der er venlighed og hvor det er muligt at få en hjælpende hånd, hvis man står i mudder til knæene. Med andre ord ager ovenstående statements udgangspunkt i, at jeg ønsker en velfærdsstat – og ikke ønsker at fremme hverken B-, C- eller D-hold i Danmark. Daniel Nyboe Andersen, Blåkildevej 49 1.tv., Aalborg Øst, er folketingskandidat og medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse. E-mail: daniel@nyboeandersen.dk. Hjemmeside: www.danielnyboe.dk