Kun positive problemer i Hobro

Uafgjort med andet geled giver løfter for fremtiden

Torben Jansen reddede Hobro i første halvleg. arkivFoto
Fodbold 1. oktober 2006 06:00

Silkeborg Hobro 1-1 Fodbold, 2. division Af Søren Pedersen soeren.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:SILKEBORG: Jens Hammer Sørensen og Morten Lauritsen får deres problemer, når de skal stille hold i næste uges kamp mod FC Fyn - men det er af den positive slags. - Vi manglede både René Svendsen og Mads Justesen i dag, men dem der kom ind gjorde det fantastisk, lød det fra assistenttræner Morten Lauritsen efter 1-1 kampen i Silkeborg, et resultat, Hobro var mere end godt tilfreds med. - Vi styrede det godt i den første lille halve time, men så blev vi presset helt i bund, og det var fuldt fortjent, at de fik udlignet, og hvis det ikke havde været for Torben Jansen så havde vi været bagud mindst 3-1 ved pausen, sagde Morten Lauritsen. Hobro-keeperen stod sin bedst kamp på holdet til dato, og diskede i de sidste minutter af første halvleg op med nogle rene mirakelredninger på afslutninger fra tæt hold. Udover Torben Jansen havde Morten Lauritsen også meget store roser til unge Frederik Hammershøj, der for første gang fik chancen fra start. - Og den tog han effektivt. Vi har hidtil kun brugt ham som indskifter, men nu fik han lov til at vise hvad han kan, og det var imponerende, sagde Morten Lauritsen. Det unge talent stod da også flot distancen mod et gennemrutineret Silkeborghold med flere superliga-spillere, som ikke formåede at kyse den unge mand. Og det på trods af, at kampen med Morten Lauritsens ord var ”som det altid er mod Silkeborg” - en fysisk affære, hvor der bliver gået til den, især på midtbanen. På den måde blev det også chancefattigt, og derfor kunne de to hold nøjes med et mål hver, blandt andet fordi anden halvleg reelt kun bød på halve chancer til begge hold. ]Kampfakta: Pausestilling: 1-1Mål: 20. min 0-1 Peter Thomsen, 34. min 1-1 Muhammed Akinci Hobro (3-4-1-2): Torben Jansen - Lars Justesen, Jens Hammer Sørensen, Jesper Skak - Ruben Nygaard (70. Rasmus Povlsen), Frederik Hammershøj, Peter Mark, Rasmus Ingemann - Thomas Pedersen - Mark Vestergaard (82. Troels Nielsen), Peter Thomsen (62. Chris Jensen) Dommer: Ole Saabye Nielsen Tilskuere 169

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...