Aalborg

Kun rygter?

SYGEHUSKRITIK:Til Carsten Thomsen. Med stor undren har jeg læst dit indlæg (7.1.) angående Aalborg Sygehus. Det ser ud til at være anden- eller tredjehåndsviden (rygter), alt det, du ved om sygehuset. Hvor tør du klandre dem? Du kan jo selv få brug for dem. Det må være svært, hvis du ikke har tillid. Fra november 2006 til maj 2007 gik jeg til kemokur hver 14. sag i Medicinerhuset på Aalborg Sygehus. Jeg kommer der stadig til eftersyn hver tredje måned. Jeg er blevet fulgt af den samme læge hele vejen igennem med ganske få undtagelser. Sygeplejerskerne er et helt kapitel for sig - dygtige, hjælpsomme, kærlige og glade. Jeg er glad og taknemmelig. Annelise Poulsen Kvisselholtvej 38, 9330 Dronninglund