Trafikulykker

Kun små uheld i sneen

Ved Østerild kørte en bilist ind i en modkørende sneplov

Tirsdag eftermiddag gik det galt for en 23-årig mand, som var på vej i bil ad Aalborgvej. Men pludselig kom bilen i slyng og endte på tværs lige ind i fronten af en modkørende sneplov. Den 23-årige blev kørt i ambulance til sygehuset i Thisted, men slap ifølge Thisted Politi med lettere kvæstelser, som kunne behandles på skadestuen. Generelt har trafikanterne holdt sig til forsigtig kørsel og de ense uheld, som politiet ellers har registreret er to mindre sammenstød uden større skader og mest på grund af, at bilerne er skredet i det glatte føre.