EMNER

Kun tomme varmluftsløfter

¿Venstre ved du hvor du har¿ er endnu en gang så sandt, så sandt. Nu beviser de igen, at de er et parti, der svinger efter den populistiske vinds retninger.

Fogh var fuld af valgløfter for få måneder siden ved sidste folketingsvalg; pensionisterne skulle have en ny ældrecheck, der skulle være skattelettelser samtidigt med øget velfærd, medarbejderne i ældreområdet blev lovet mere i løn - ja, listen er lang, og hvad er det endt med? Rigtigt, kun tomme varmluftsløfter. ¿Venstre ved du hvor du har¿. Nu har den alvidende Birgitte Josefsen også slået en kolbøtte - ja, hun må da nærmest være blevet godt rundtosset, når det drejer sig om gruppeeksamen. Hun har turneret rundt i landet og talt bravt imod sit eget partis holdninger for at fastholde gruppeeksamen. Dog nåede hun ikke ind i Folketinget, da den første afstemning fandt sted (for så havde hun jo bragt Fogh i mindretal). Nu har Fogh åbenbart haft fruen til en kammeratlig samtale, som er endt i en total holdningsdrejning. Jo, ¿Venstre ved, du hvor du har¿ - vorherre bevares! Overskrifterne i aviserne passer fint: ¿Venstre på vanlig slingrekurs¿, ¿Valgflæsk med grynet sovs¿, ¿Alligevel ikke troværdig¿, ¿Troværdighed?¿ Nu må det da være synligt for alle, hvor Venstre er.