Kun træneren er meldt ud

Taekwondo-bestyrelse vil stadig ud af Frem som samlet klub

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Omkring 30 børn på 4-7 år er strømmet til det nye taekwondo-tilbud for de alleryngste.

SKØRPING:Striden mellem taekwondo-afdelingen og resten af Frem Skørping fortsætter, efter at hovedbestyrelsen har meddelt, at kun træner og afdelingsformand Kenneth W. Brink har meldt sig selv ud. Forleden modtog Kenneth W. Brink et brev fra Frem med en bekræftelse af, at han har meldt sig ud pr. 15. oktober. Samtidig modtog de øvrige medlemmer af tae-kwondo-afdelingen et brev fra Frem, som informerer om, at deres træner og afdelingsformand ganske vist har meldt sig ud, men at Frem vil gøre alt for at bevare aktiviteten i Skørping og vil prøve at finde en ny træner. Kenneth W. Brink kalder det en stor misforståelse: - Det var jo ikke det, vi mente, da vi meldte ud, at taekwondo-klubben vil udtræde af samarbejdet med Frem Skørping. Nu er de åbenbart gået efter manden, ikke bolden, siger Kenneth W. Brink, som sammen med resten af taekwondo-bestyrelsen har sendt et brev til hovedbestyrelsen og insisterer på at forlade Frem-samarbejdet for hele Rebild Taekwondo Klubs vedkommende. Men Frems hovedbestyrelse holder på, at man ikke kan modtage en kollektiv udmeldelse på den måde. - En fodboldtræner kan jo heller ikke bare melde sit hold ud af klubben, fordi han bliver sur. Det er op til hvert enkelt medlem eller forældrene, om man vil meldes ud, siger Frems formand, Søren Jensen og gentager sit løfte om, at Frem ikke vil tage taekwondo-medlemmerne som gidsler: - Det vigtigste for mig er, at vi ikke standser den idrætsgren, siger han. Taekwondo-afdelingens utilfredshed skyldes den seneste fordeling af haltider i Skørping Idrætscenter.