Fjerritslev

Kun tre ansøgere til plantørlegat

{ FJERRITSLEV: Der er udsigt til en pæn pose penge til en eller flere af de ansøgere, der har lagt billet ind på Plantør Jørgensens Mindelegat. Kun tre har søgt om at få del i de 64.000 kr., der er til rådighed, når legatet nu nedlægges, oplyser økonomichef John Pedersen fra Fjerritslev Kommune. Legatet gives til trængende arbejdere eller deres familier i de gamle kommuner rundt om Tingskoven. - Og det begreb skal tolkes meget bredt. Det er meget forskellige ansøgninger, oplyser John Pedersen, der tilføjer, at legatet vil blive uddelt snarest.