Røveriforsøg mod Fakta: Fanget efter fem minutter

24-rig mand truede med med kniv i Fakta-butik. Han blev løsladt fredag aften, men skal senere i retten

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

GISTRUP:Fakta på Nøvlingvej i Gistrup blev fredag middag udsat for et røveriforsøg. Takket være en kunde blev gerningsmanden fanget blot fem minutter senere.

Politiet fik meldingen om røveriforsøget klokken 12.42. En ung mand truede en ansat i butikken med en kniv og krævede at få kontanter udleveret. Personalet i Fakta fortalte dog, at det var en pengeløs butik, og det fik gerningsmanden til at stikke af.

En kunde i butikken fulgte efter gerningsmanden og havde samtidig telefonisk kontakt til politiet. Det betød, at en patrulje kunne anholde gerningsmanden blot fem minutter senere, fortæller vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Der er tale om en 24-årig mand, og han lod sig anholde uden dramatik, oplyser vagtchefen. Den 24-årige havde en kniv på sig, da han blev anholdt.

Den 24-årige mand tilstod under afhøring røveriforsøget. En jurist hos politiet vurderede, at der ikke var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet, så den unge mand blev løsladt fredag aften.

Han er ikke kendt for lignende kriminalitet, men skal senere i retten, tiltalt for røveriforsøget. Her kan han sandsynligvis se frem til at blive idømt fængselsstraf.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.