Kunde nr. 100.000 i AN-TV Huset

Louise Møller Jakobsen var kunde nr. 100.000 i AN-TV Huset.
3. september 2016 10:36

Da lynet slog ned i familiens SmartTv-boks tog Louise Møller Jakobsen dagen efter turen ind i AN-TV Huset for at få den repareret.

Da hun trådte ind i huset, ventede et nyt lynnedslag, for tælleapparatet viste, at hun var besøgende nummer 100.000.

Frem sprang AN-TVs næstformand Jakob K. Svendsen med en buket blomster, og butikschef Kasper Cheng-Ottzen overrakte et gavekort på et års gratis adgang til den store tv-pakke.

- Vi har siden åbningen i oktober 2012 oplevet en meget stor interesse for den personlige service og support, som AN-TV Huset tilbyder antenneforeningens medlemmer.

- Mange føler sig udfordret af den rivende teknologiske udvikling, som vi står midt i, og her skal vi som forbrugernes organisation være klar til at hjælpe.

- Så AN-TV Huset var det helt rigtige initiativ på det rette tidspunkt, siger AN-TVs næstformand Jakob K. Svendsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...