Kunder stoppede butikstyv

22-årig mand fra Aalborg slap for dom for røveri

Arkivfoto <i>Lars Pauli</i>

Arkivfoto Lars Pauli

AALBORG:Selv om han var maskeret og havde både et slagvåben og en peberspray med i en taske, så undgik en 22-årig mand fra Aalborg en dom for røveri begået mod Matas i Algade i Aalborg. Derimod blev han idømt 20 dages betinget fængsel for tyveri af parfume og skønhedsprodukter til en værdi af 8.260 kroner, oplyser anklager Sebastian Knop.

Den 22-årige kunne erkende tyveriet og modtog dommen.

Kunde stod i vejen

Det var sidst på eftermiddagen fredag 28. december, at den maskerede 22-årige mand kom ind i Matas-butikken i Algade og forsynede sig med tyvekosterne.

Men på vej ud stillede en kunde sig i vejen i døren, og der opstod tumult.
Flere kunder kom til og fik lagt tyven ned og foretog en civil anholdelse.

Sparkede for at komme fri

Men et vidne fortalte, at den 22-årige var stødt ind i en montre og havde tabt tyvekosterne, inden tumulten opstod.

Derfor er der ikke tale om et røveri, fordi han så skulle have haft kosterne på sig.
Retten mente heller ikke, at den 22-årige havde begået vold under tumulten, fordi der var tale om en civil anholdelse, hvor han havde han sparket ud efter kunderne for at komme fri.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.