Kunderne bliver væk

Manglende p-pladser får kunderne til at blive væk. De erhvervsdrivende mener, at kommunens medarbejdere stjæler p-pladserne

Der er kamp om p-pladserne, så snart én bliver ledig. Foto: Martin Damgård

Der er kamp om p-pladserne, så snart én bliver ledig. Foto: Martin Damgård

Der er kamp om p-pladserne mellem Kvickly og det gamle rådhus i Brønderslev efter at tidsbegrænsningen er ophævet. - Vi har mistet kunder, fortæller ostehandler Olav Jørgensen. Han er ringet op af kunder, der har sagt, at de ikke kunne finde en p-plads, ligesom han er blevet konfronteret med det i forretningen. Handicapparkering er dækket af sne Han har kontaktet både borgmester Lene Hansen (S) og teknisk chef Thomas Jepsen fra Brønderslev Kommune. Når udvalget for udvikling og planlægning mandag har møde, foreslås det, at der indføres tidsbegrænsning på 12 pladser. - Men det er ikke nok. En af mine kunder har sagt, at den nærmeste parkeringsplads var på Banegårdspladsen. På grund af sneen kan man heller ikke benytte handicap p-pladserne. Der er folk, der kommer hos mig, der har problemer med at så de skal holde tæt på, siger siger fodterapeut Helle Langer. Kunderne er ikke tilfredse Også Anette Husted fra Brønderslev Blomster- og Plantecenter mærker problemet. - Folk skal kunne holde tæt på, hvis de skal gå med kranse til en begravelse, siger hun. Hun har også fået henvendelser fra mange kunder. Kommunen tager p-pladserne De handlende har en fornemmelse af, at det er ansatte på rådhuset, der lægger beslag på p-pladserne. Men der er også butiksansatte i midtbyen, der parkerer dér. Olav Jørgensen: - Man lavede samme fejl, da Kvickly lukkede, men da fik vi heldigvis ændret beslutningen ret hurtigt.

Forsiden